Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

10.09.19

Ekspropriation til anlæg af fjernvarmeledning

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har vedtaget, at der skal eksproprieres til omlægning af en eksisterende fjernvarmeledning. Omlæggelsen er forårsaget af anlæg af en kommende letbane.

Der afholdes åstedsforretning med henblik på gennemførelse af ekspropriation til erhvervelse af de rettigheder, der er nødvendige for etablering af fjernvarmeledningen. Dette sker med hjemmel i Varmeforsyningslovens §16. Bestemmelserne om ekspropriationen og proceduren herfor findes i øvrigt i Varmeforsyningslovens kapitel 3 og Vejlovens kapitel 10.

 

Åstedsforretningen afholdes den 9. oktober 2019.

 

Under åstedsforretningen besigtiges de berørte ejendomme, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises overfor ejere og brugere, der kan fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.

 

Arealfortegnelse, kortmateriale mv. er offentligt tilgængeligt på Brøndby Kommunes hjemmeside i tiden fra den 11. september 2019 til den 6. november 2019.

 

Dette opslag tjener til underretning for enhver, der har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Ejerne af de berørte ejendomme er indvarslet ved særskilt brev.

 

 

Yderligere oplysninger

Spørgsmål kan stilles til:

 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Planafdelingen, trafik@brondby.dk eller tlf. 4328 2432.

 

Læs mere i vedhæftede dokumenter (PDF)

 

Deklaration

 

Arealfortegnelse nr. 1

Ekspropriationsplan nr. 1


Vejledning om ekspropriation


Uddrag af varmeforsyningsloven


Uddrag af vejloven

Skrevet af Brøndby Kommune