Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

31.10.19

Ditlevs Gamle Købmandsbutik får kommunal håndsrækning

Den gamle købmandsbutik i Brøndbyøster ligger i en 154 år gammel ejendom, som Bevaringsforeningen for Brøndbyøster står for. Et lån fra Brøndby Kommune har gjort tiltrængt renovering af fliser og kloak mulig.

Ditlevs gamle Købmandsbutik i Brøndby
Ditlevs Gamle Købmandsbutik står som et kuriøst blik ind i fortiden i Brøndbyøsters landsbymiljø.

Bevaringsforeningen for Brøndbyøster står for at drive arrangementer, hvor den gamle købmandsbutik løbende er åben for offentligheden. De står også for vedligeholdelsen af den 154 år gamle bygning, som købmandsbutikken ligger i.

Med et nyt rente- og afdragsfrit lån på 153.200 kr. fra Brøndby Kommune kan foreningen nu finansiere ny flisebelægning og renovering af kloakkerne på ejendommen. Kommunen har tidligere ydet lån til tag- og facaderenovering.

”Vi er meget glade for, at kommunen går ind og hjælper os på denne måde. Med den håndsrækning kan vi blive ved med at tage vare på den gamle ejendom og sikre et stykke vigtig lokalhistorie i Brøndby,” siger Poul Erik Traulsen, formand for Bevaringsforeningen for Brøndbyøster.
Skrevet af Brøndby Kommune