Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

17.10.19

Ekspropriation til anlæg af Letbaneforplads

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal anlægges en Letbaneforplads ved Søndre Ringvej/Park Allé.

Der afholdes derfor åstedsforretning med henblik på gennemførelse af ekspropriation af ejendommen Lyngtoftevej 10, 2605 Brøndby. Åstedsforretningen afholdes i medfør af §§ 100 og 101 i vejloven (lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje mv.).

Åstedsforretningen afholdes torsdag den 14. november 2019.

Under åstedsforretningen besigtiges den berørte ejendom, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises overfor ejerne. Ejere, brugere og andre, der berøres af den planlagte ekspropriation, kan under åstedsforretningen eller inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.

Dette opslag tjener til underretning for enhver, der har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Ejerne af den berørte ejendom er indvarslet ved særskilt brev.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Brøndby Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen: teknik@brondby.dk 

Læs ekspropriationsplanen

Se arealfortegnelse

Læs vejledning om ekspropriation

Uddrag af vejloven

Skrevet af Trafik