Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

29.10.19

Lærlinge skal være med til at bygge letbane

Mindst 62 årsværk på letbanebyggeriet skal varetages af lærlinge. Det har parterne bag letbanen besluttet.
Målet er at få flere unge igennem erhvervsuddannelserne og dermed flere faglærte til byggeriet.

Prognoser viser, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark – også inden for byggeriet, fordi mange ældre går på pension, og der ikke uddannes nok nye. Men det skal der laves om på, hvis det står til Hovedstadens Letbane.

For at få flere unge igennem erhvervsuddannelserne og dermed flere faglærte til byggeriet har selskabets ejere derfor besluttet, at der skal skabes lærlingepladser svarende til 62 årsværk på byggeriet af hovedstadens nye letbane.

”Det er vigtigt, at vi tager et ansvar for at sikre gode uddannelser for vores unge. Det har vi i Brøndby i forvejen et stort fokus på og vi er glade for, at Hovedstadens Letbane gør meget ud af, at der kommer lærlinge på byggeriet af letbanen. Faktisk søger mere end 25 % af Brøndbys unge en erhvervsuddannelse og vi ved alt for godt, at hvis det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, skal det være muligt at få en praktikplads. Derfor er det vigtigt, at virksomheder tager ansvar og opretter flere praktikpladser, som vi ser her i letbanebyggeriet, siger borgmester Kent Max Magelund (S) fra Brøndby Kommune, der sammen med ti andre kommuner og Region Hovedstaden står bag letbaneprojektet.

En win-win situation for alle parter
Således har Hovedstadens Letbane indsat sociale klausuler i kontrakterne for letbanen. I klausulerne stilles der krav til entreprenørerne om at sikre et minimum antal lærlingeårsværk, imens letbanen bygges, som tilsammen skal udgøre mindst 62 årsværk.

Det betyder, at virksomhederne på projektet skal ansætte lærlinge inden for fag, der er omfattet af de danske erhvervsuddannelser eller tilsvarende uddannelser i et andet land. Det gælder f.eks. elektrikerlærlinge, murerlærlinge, struktørlærlin-ge inden for jord- og beton, lærlinge inden for VVS- og ventilation, smedelærlinge samt kontorelever.

Indtil nu har der været ansat lærlinge på letbaneprojektet svarende til knap fem lærlingeårsværk.

Spændende at bygge letbane
Hovedstadens Letbane er i løbende dialog med entreprenørerne om, hvordan de varetager lærlingeforpligtelsen. Entreprenørerne skal bl.a. udarbejde lærlingeplaner og løbende rapportere om antallet af lærlinge på projektet.

En af de lærlinge, som tager sin uddannelse på letbanebyggeriet, er 42-årige Katja Handberg. Hun er i gang med at uddanne sig som bygningsstruktør inden for beton.

"Det er spændende at være med til at bygge letbane, som er et stort stykke infrastruktur, som mange mennesker kommer til at benytte fremover. Jeg får masser af udfordringer,” fortæller Katja Handberg, som er ansat som voksenlærling hos entreprenørvirksomheden Aarsleff, der bygger letbane i Vallensbæk, Brøndby, Glostrup og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

Katja Handberg fortæller, at hun fik et tip fra sin erhvervsskole om, at Aarsleff søgte lærlinge, og at hun allerede til samtalen med Aarsleff fik et rigtig godt indtryk af virksomheden.

”Aarsleff tog rigtig godt imod mig, og jeg blev hurtigt en del af sjakket. Jeg nyder arbejdsopgaverne inden for struktørfaget, som er meget varierende. F.eks. er det spændende at bruge hovedet i forhold til geometri og opmåling, når vi udfører armering og forskalling,” siger hun.

Aarsleff byder lærlinge velkommen
Hos Aarsleff ser man også positivt på kravet om lærlinge på letbanebyggeriet.

”Med en tidshorisont på fem år giver letbaneprojektet os fin mulighed for at planlægge og tilrettelægge gode lærlingeforløb. Samtidig er vores egenproduktion på projektet meget høj, så vi kan tilbyde vores struktørlærlinge både bredde og variation, fordi de kan prøve kræfter med flere af vores forskellige fagdiscipliner som beton, anlæg, afvanding og fundering,” fortæller Maria Hesselbjerg, som er Aarsleffs kontraktchef på letbaneprojektet.

Udover struktørlærlingene er det også Aarsleffs ambition at beskæftige elever inden for de mere administrative fag som kontor og regnskab, it og teknisk design, oplyser Maria Hesselbjerg.

”Alle lærlinge og elever bliver fra begyndelsen en integreret del af Aarsleff-holdet, og uanset om det er på kontoret eller i arbejdssjak, så er det sundt for alle med nye kræfter, hvad enten det er helt unge mennesker eller de lidt ældre voksenlærlinge,” udtaler hun.

Karsten Abel Jensen, der er projektchef hos Aarsleff, supplerer:
”Som en af Danmarks største entreprenørvirksomheder er det naturligvis vigtigt for Aarsleff, at vores medarbejdere har et højt fagligt niveau. Men vi har også et samfundsansvar i forhold til at uddanne lærlinge og elever, videregive vores ekspertise og knowhow og dermed sikre, at vores branche også i fremtiden har kvalificerede medarbejdere,”
slutter han.

Fakta om letbanen

  • Hovedstadens Letbane forventes at stå klar til brug i 2025 og skal gå mellem Ishøj og Lundtofte nord for Lyngby.
  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer og stopper ved 29 stationer undervejs.
  • Letbanen ventes at skulle betjene 13-14 millioner passagerer om året – til sammenligning rejser ca. 10 millioner passagerer om året med Kystbanen.
  • Passagererne kan skifte til S-tog på seks af de kommende letbanestationer, nemlig Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Herlev, Buddinge og Lyngby.
Skrevet af Brøndby Kommune