Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

07.01.20

Lokalplan 149, Eventhal og Produktionshus, Priorparken – Offentlig høring

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 11. december 2019 vedtaget at sende forslag til lokalplan 149 i offentlig høring.

NKT

Formålet med Lokalplan 149 er at tilpasse byggemulighederne til de faktiske forhold. Realiseringen af ”Helhedsplan for Priorparken og Vibeholm” og etableringen af den kommende S-tog station ved Priorparken, vil ikke ske de første mange år. Behov for byggeri vil være af et begrænset omfang i de kommende år, og parkeringsbehovet har også vist sig at være mindre og kan i et større omfang holdes inden for matriklen.

Se Forslag til lokalplan 149.

Baggrund
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2017 lokalplan 148. Lokalplanen giver mulighed for tilbygninger til den eksisterende bebyggelse inden for anvendelsen erhverv, herunder kontor, lager, service og moderne produktionserhverv, f.eks. TV- og musikproduktion samt publikumsrelateret erhverv. TV- og musikproduktion foregår i dag i den eksisterende bygning, som NKT (Nordiske Kabel- og Trådfabrikker) tidligere har brugt som højspændingslaboratorium.

Forslag til lokalplan 149 er næsten identisk med lokalplan 148 bortset fra reducerede byggemuligheder og reducerede krav til parkering.

Høring af forslag
Høringsperioden løber i 4 uger fra torsdag den 9. januar 2020 til og med onsdag den 5. februar 2020. Hvis du har kommentarer, indsigelser eller ændringsforslag, kan du komme med dem på ’Indsend kommentar' på de enkelte sider i den digitale lokalplan  senest den 5. februar. 2020.

 

lp 

Skrevet af Planafdelingen