Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

10.01.20

Skraldemændene har nedlagt arbejdet

Remondis, der tømmer affald i Brøndby Kommune, er ramt af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og de henter derfor ikke affald i dag fredag.

Der vil blive holdt nyt møde med skraldemændene mandag morgen. Vi vender tilbage, når vi ved mere.

Vi har her samlet en række gode råd:
• Hvis beholderen er fyldt, kan der sættes sække med affald ved siden af beholderen til afhentning. Det anbefales at opbevare affaldssækkene et sted, hvor rotter og fugle ikke kan komme til det, f.eks. i et skur eller lignende, indtil indsamlingen genoptages.
• Alle affaldsfraktioner (på nær dagrenovation, mad- og restaffald) kan afleveres på genbrugsstationen.
• Borgere med to-kammerbeholdere ved husstanden kan også vælge at sætte klare plastposer med sorteret metal, plast, glas og papir ved beholderne. Så tager skraldemanden det med ved næste normale tømmedag.

Gode råd ifm. madaffald, så lugtgener og maddiker kan forebygges:
• Dryp madaffaldet godt af
• Pak letfordærvelige og/eller kraftigt lugtende madvarer ind i køkkenrulle (f.eks. fisk og kød)
• Skift posen til mad hver 2. dag
• Undgå at overfylde posen og husk at lukke den med en knude
• Læg posen til mad forsigtigt i din udendørsbeholder, så der ikke går hul på den
• Stil så vidt muligt din udendørsbeholder i skyggen
• Hold altid låget på din indendørs biospand og din udendørsbeholder lukket
• Vask din indendørs biospand og din udendørsbeholder med vand og sæbe efter behov

Vi beklager de gener det medfører.

Skrevet af Affald