Det er ejers pligt at sørge for, at den autoriserede mester anmelder de udførte gas-, vand- og afløbsinstallationer.
Arbejder omfattende vand- og afløbsinstallationer skal anmeldes til kommunen, og arbejder omfattende gasinstallationer skal anmeldes til din gasleverandør.
Du finder anmeldelsesblanketter til kommunen i højre side
"Anmeldelse af kloakinstallation" , omfatter afløbsinstallationer i jord med undtagelse faskiner.
"Sanitetsanmeldelse", omfatter afløbsinstallationer i bygningen.
"Anmeldelse af vandinstallation", omfatter alle indgreb på vandinstallationen.
Med hensyn til anmeldelse af gasinstallationer, skal du kontakte din gasleverandør for at få en anmeldelsesblanket.
Det er kommunens pligt at sikre, at autoriseret arbejde (med undtagelse af gasinstallationer) kun udføres af autoriserede personer eller virksomheder.
Kommunen har ifølge byggelovgivningen ret til at syne kloakarbejde, inden det tildækkes.
Har du spørgsmål vedrørende anmeldelse af gas-, vand- og afløbsinstallationer, kan du rette henvendelse til Teknisk Forvaltning.