Overblik over byggeprocessen

Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller Bygningsreglementet, med udgangspunkt i Byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.

Her finder du det nyeste Bygningsreglement.

Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Her kan du læse Statens Byggeforskningsinstituts anvisninger.

Byggeloven, Bygningsreglementet og SBI-anvisningerne er grundlaget for alt byggeri, men også andre love og regler kan have konkret betydning for et byggeri. Det gælder fx visse Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer, der har samme gyldighed som SBI’s anvisninger, Stærkstrøms-reglementet, der er grundlag for el-arbejde, og Planloven, efter hvilken landet er opdelt i forskellige zoner:

Alt efter om din bolig ligger i en byzone, landzone eller sommerhusområde kan der være forskellige krav, der skal overholdes med hensyn til afstande og beboelse.

I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og kommunalbestyrelsen, der udsteder byggetilladelser og eventuelle dispensationer.

Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan vi fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.

Læs mere om lokalplaner

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal derfor altid ske til din hjemkommune. Har du spørgsmål til din byggesag, er det de relevante medarbejdere i kommunen, du skal henvende dig til. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Du skal indsende din ansøgning om byggetilladelse digitalt via Byg & Miljø. Hvis du er fritaget for digital post og derfor ikke kan betjene dig selv på nettet, bedes du kontakte vores Byggesagsteam. Bemærk at hvis du er fritaget, men benytter en rådgiver, så skal der søges via Byg & Miljø.

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, er uopsigelig i denne periode og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

Byggeskadeforsikringen gælder for nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, der opfører nybyggeri med henblik på salg, udlejning m.v.

Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen.

Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, selvom han betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

• Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs. med tilmelding til folkeregistret.
• Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
• Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
• Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen f.eks. har status som flexbolig.

Det vil altid være dig som bygherre, der skal indgå aftaler med håndværkere eller entreprenør, inden en større eller mindre byggeopgave igangsættes. Selv om mundtlige aftaler er lige så juridisk bindende som skriftlige, kan der i praksis nemt opstå uenighed om, hvad der egentlig blev aftalt. Efterfølgende kan det være meget svært at bevise, hvem der har ret. Derfor skal du altid lave en skriftlig aftale.

AB-forbruger er en standardaftale for håndværksarbejde rettet mod forbrugere, som er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Byggeri, Tekniq, Forbrugerrådet og den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den gennemgår en række af de vigtigste punkter, som bør være afklaret, når du indgår en aftale med en håndværker.

Det kan godt betale sig at bruge en uvildig, professionel rådgiver i forbindelse med større byggeopgaver.

En rådgiver kan hjælpe dig med at gennemføre dine idéer og planer. Han kan også være med til at sikre, at opgaven løses bedst muligt rent byggeteknisk, og at du overholder de nødvendige love og regler. Den uvildige rådgiver er ansvarlig over for dig og kan hjælpe dig med at sikre, at håndværkeren eller entreprenøren løser sin opgave som aftalt.

Det er vigtigt, at du laver en skriftlig aftale med din rådgiver, som nøjagtigt beskriver rådgivningens omfang, og hvilke ydelser du får fra rådgiveren. Der findes en standardaftale – ABR 89 – på området, som du kan bruge. Standardaftalen er ikke lovpligtig og gælder altså ikke automatisk.

Du må kun lave el-arbejde, der ikke ændrer grundlæggende ved installationerne, så som at udskifte en stikkontakt eller opsætte en lampe, hvor der allerede er et udtag. Opsætning af nye installationer og ændring af de eksisterende, faste installationer hører til det arbejde, som kun må udføres af en autoriseret el-installatør. Forkert udført el-arbejde kan være farligt og udgør desuden en betydelig brandfare.

Lignende regler gælder for vvs-arbejde, hvor du gerne selv må udskifte f.eks. vandhane, køkkenvask og toilet under visse forudsætninger, og hvis der ikke sker indgreb i de faste installationer. Alle arbejder på de faste vand- og afløbsinstallationer, etablering af nye vvs-installationer og alt arbejde med gasinstallationer skal udføres af en autoriseret vvs-montør. Forkert udførte vand- og afløbsinstallationer kan føre til vand- og fugtskader, som kan være kostbare og problematiske at udbedre.

Alt kloakarbejde, dvs. alle afløbsinstallationer under jorden på din grund, skal udføres af en autoriseret kloakmester. Forkert og uautoriseret udført kloakarbejde kan give fugtskader i kælderen, og kan senere hen give dig problemer med hensyn til forsikringsdækning af eventuelle skader og i forbindelse med ejerskifte.

Du skal først klage til entreprenøren. Hvis du opdager fejl og mangler ved dit byggeri, er det vigtigt, at du klager så hurtigt som muligt og klager skriftligt. Venter du for længe, risikerer du at miste dine rettigheder på grund af passivitet.

Hvis det overhovedet ikke er muligt at komme til overens med din entreprenør, har du mulighed for at gå videre med din klage til et af de tre ankenævn inden for byggeri og håndværk:

• Håndværkets Ankenævn
• Byggeriets Ankenævn
• Ankenævnet for Tekniske Installationer

Hvis du kommer til at sende din klage til det forkerte ankenævn, sørger de for, at klagen sendes videre til det rigtige sted. Selv om entreprenøren ikke er medlem af nogen af de organisationer, som står bag ankenævnene, kan du stadigvæk indsende en klage.

Falder klagen ud til din fordel, vil ankenævnet pålægge entreprenøren at udbedre fejlene, og hvis det ikke sker, træder brancheorganisationens garantiordning i kraft, hvis entreprenøren er medlem af en organisation.