Tal og fakta
Brøndby Kommune er en del af Region Hovedstaden og har ca. 37.000 indbyggere. Kommunen består af de tre bydele Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. Her på siden kan du se en række faktuelle oplysninger om Brøndby Kommune.
Om kommunen
Indbyggertal: ca. 37.000 (primo 2023)
Areal: 20,85 km2
Der er socialdemokratisk flertal i Kommunalbestyrelsen og Kent Max Magelund (A) har været borgmester siden han den 1. marts 2016, hvor han overtog borgmesterposten efter Ib Terp, for siden at blive valgt ved kommunalvalget i 2017.
Kommunalbestyrelsen har 19 medlemmer - se kommunalbestyrelsens sammensætning
Brøndby Kommune ligger ud til Køge Bugt og er omgivet af nabokommunerne Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Rødovre og Hvidovre
Der er tre bydele i Brøndby – Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand
Kommunen har to postnumre: 2660 Brøndby Strand og 2605 Brøndby
Der er to togstationer i kommunen: Brøndbyøster Station og Brøndby Strand Station
I Brøndby er der 6.000 ejerboliger, primært parcelhuse og 10.000 almene boliger; primært etageejendomme.
Kommunen har tre folkeskoler – en i hver bydel – en 10. klasseskole og det private gymnasium Brøndby Gymnasium
Der er tre ældrecentre i Brøndby: Nygårds Plads, Gildhøjhjemmet og Æblehaven
Der er to kulturhuse i Brøndby: Kulturhuset Kilden i Brøndbyøster og Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand
Der er tre biblioteker i Brøndby: I Kulturhuset Kilden, i Kulturhuset Brønden og Brøndbyvester Bibliotek.
Cirka 12 pct. af kommunens arealer er udlagt som grønne områder.
Erhverv og økonomi
Kommunen har tre store erhvervsområder: Kirkebjerg, Ragnesminde og Priorparken
Økonomi: Se budget og regnskab
Skatteprocent: 24,3 % i 2022
Grundskyld: 20,50 promille i 2022
Dækningsafgiftspromille på erhvervsejendomme: 12,400 i 2022
Befolkningsprognose
Brøndby Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose, der både indeholder en 10 årig prognose og et historisk tilbageblik for de sidste 3 år. Se Befolkningsprognose for Brøndby Kommune.
Nøgletal
Du kan se mere om Brøndby Kommune i tal og sammenligne med andre kommuner på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside for kommunale nøgletal.
Kontakt
Staben for Politik, Jura og Kommunikation
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28