Hop til indholdet Kontaktoplysninger Sitemap Forsiden
Gå til startsiden
Top billede - børnetandplejenTop billede - SportsarrangementTop billede - Sportsarrangement
HovedmenuSelvbetjeningKommunenPolitikKalenderJobA - Å

Ældreboligerne Glentemosen

Glentemosen 1

Ældreboligerne i Glentemosen blev bygget i 1993. Boligkomplekset består af 44 toværelses lejligheder og ligger centralt i Brøndbyvester.

 

Boligerne er placeret i tre blokke og er forbundet at to elevatortårne og udvendige svalegange - ingen af boligerne har mere end fire boligers afstand til en elevator. 12 af boligerne ligger i stuen og har adgang til en lille have, mens de resterende ligger på 1. og 2. sal, og har udvendig altan.

 

Glentemosen 5 

Ældreboligerne i Glentemosen 5 blev opført i 2003. Boligkomplekset består af 30 toværelses lejligheder og ligger centralt i Brøndbyvester. Boligerne er placeret i tre blokke og er forbundet af et elevatortårn og to indvendige trappetårne. 15 af boligerne ligger i stuen og har adgang til en lille have, mens de resterende ligger på 1. sal, og har udvendig altan.

 

Køkkenet er handicapvenligt og køkkenbord kan indstilles i højden så der passer til beboeren.

 

Alle lejlighederne i glentemosen 1 og 5 opfylder boliglovgivningens krav til størrelse og indretning og er indrettet med henblik på kørestolsbrugere.

 

Pleje og omsorg

Du har mulighed for at blive visiteret til hjemmehjælp og personlig og praktisk bistand. Hjælpen bliver tildelt ud fra kriterier, der er fastsat i Brøndby Kommunes kvalitetsstandarder.

 

Ældre boligerne bliver passet af hjemmeplejens personale. Plejepersonalet består af social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter. Derudover er der sygeplejersker og en afdelingsleder. Hjemmeplejens personale har til huse i stueetagen i dag og aftentimerne.

 

Andre faciliteter  

Brøndby Kommune har afsat et fællesrum i cafeen Glenten i Glentemosen 3, hvor beboerne kan deltage i fællesspisning, musikarrangementer og loppemarkeder - kun fantasien sætter grænser.  

 

 

 

Sidst opdateret 18. marts 2008