Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Børnehuset Påfuglen

Praktiske oplysninger

Puslespilsbrikker

Læs her om hvor vi bor, hvornår vi har åbent, hvad det koster mv.

Kontaktoplysninger og åbningstider

Børnehuset Påfuglen, Dyringparken 7 afd. A og Dyringparken 9 afd. B
2660 Brøndby Strand, 4328 3670

Mandag til torsdag : 6.30 til 17.00
Fredag : 6:30 til 16.30

Kontaktpersoner:
Leder Lore Nielsen , lor@brondby.dk

Klik her for at se andre daginstitutioners åbningstider.

Personale

Påfuglens personale er en stabil personalegruppe på 19 kvinder og 1 mand, hvor de fleste har været ansat i mere end 15 år. Pga. det tætte samarbejde med Jobhuset i Brøndby Kommune ansættes der ofte folk i praktik og i løntilskud.
Påfuglen er også praktikinstitution for pædagogstuderende, hvor studerende i første eller anden halvårspraktik indgår i normeringen.

I Børnehuset er ansat 11 pædagoger fordelt på 365 timer ugentligt samt 7 pædagogiske assistenter og 1 pædagogmedhjælper fordelt på 197 timer ugentligt.
Påfuglens pædagoger har følgende kompetencer:
• 1 pædagog har en færdig diplomuddannelse i sprog
• 1 pædagog har tre moduler af diplomuddannelsen i sprog
• 1 pædagog har en færdig diplomuddannelse i inklusion
• 1 pædagog har 1 modul af diplomuddannelse i inklusion
• 1 pædagog har kandidatgrad (mastergrad) i pædagogisk psykologi
• 1 pædagog har diplom som praktikvejleder
• 2 pædagoger er tilknyttet et inklusionsnetværk gennem Brøndby Kommune
• 18 medarbejdere er uddannet i pædagogisk idræt med certifikat.

I 2014 gennemførte Påfuglens leder og 2 pædagoger VIDA-uddannelsen, som har givet indsigt i, hvordan vi kan arbejde metodisk med udsatte børn i dagtilbud.

Alle medarbejdere deltog i kurset ”Kroppen på toppen” – et endagskursus om børn og motorik, som var tilrettelagt specielt for Brøndby Kommunes dagtilbudspersonale.
Alle medarbejdere deltog i endagskursus i dialogisk læsning.
Alle har løbende fået kurser i førstehjælp til børn. 
 

Børn og struktur

I Påfuglen har vi 31 vuggestue børn og 61 børnehavebørn.

Påfuglen er opdelt i følgende grupper:

  • Ællingestuen: børn i alderen 0 – 2,5 år.
  • Blækspruttestuen: børn i alderen 0 – 2,5 år
  • Bjørnestuen: børn i alderen 2,5 – 4 år
  • Spilopstuen: børn i alderen 2,5 – 4 år
  • Krummestuen: børn i alderen 4 – 6 år
  • Hobbitstuen: børn i alderen 4 – 6 år

Hvad koster det?

Klik her for at se taksterne

Kost og køkken

I Børnehuset Påfuglen har forældrebestyrelse valgt, at de fortsat skal have frokostordning, som er gældende frem til 31. december 2020

 Vi har to køkkendamer, som skal løse denne opgave. Deres madplaner opfylder anbefalingerne for børneernæring. Der lægges vægt på økologisk kost og årstidens frugt. De sørger for, at børnenes kost er sund og varieret.

I vinterperioden får børnene varm mad 3 gange om ugen og rugbrød med pålæg 2 gange om ugen. Fra maj/juni til september serveres der kun kold mad med lune retter.

Vi spiser i små grupper, så der er god stemning og mulighed for samtale under måltiderne.


Skrevet af Brøndby Kommune