Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Børnehuset Lindelund

Årsplan og aktiviteter

Blyant er ved at markere en dato i en kalender

Læs mere om aktiviteter for hele året

 Hver stue laver sin egen årsplan med aktiviteter og projekter målrettet deres børnegruppe, hvori de sørger for, at børnene bliver udfordret på alle læreplanstemaer.

Hver stue hænger en plan for hvilke aktiviteter og fokus ord, som de planlagte emner bliver bygget op på.

I efteråret sprogscreener vi alle kommende skolebørn. Alle 3 årige børn bliver også sprogscreenet og de børn der har særlige behov for sprogstøtte får en handleplan.

Vi holder fast på traditionerne med vores årlige fester/arrangementer:

Fastelavn
I ugerne op til fastelavn synger vi fastelavnssange og børnehavebørnene laver fastelavnspynt.
Vi fejrer fastelavn på den sidste fredag inden fastelavnssøndag, hvor alle børn kommer klædt ud hjemmefra. Vi synger, slår katten af tønden på stuerne og spiser fastelavnsboller.

Påske
Børnehavebørnene laver påskepynt og klipper gækkebreve. Alle børn sår karse.
Hver afdeling holder påskefrokost hvor vuggestuen og børnehaven er samlet omkring et stort buffet.
Vi triller og gemmer påskeæg.

Overnatning for skolebørnene 
En fredag i april overnatter skolegruppen i institutionerne og holder fest med konkurrencer og god mad. Næste morgen kommer forældrene og spiser morgenmad med.
Sidste børnehavedag fejres med en kæmpe vandkamp på legepladsen.


Plantedag for bedsteforældre
En eftermiddag i april/maj inviteres bedsteforældre eller andre familiemedlemmer til at plante en blomst på vores legeplads, som børnene bagefter kan være med til at passe.

Bondegårdstur for vuggestuen
I maj tager vores vuggestuer på en heldagstur til en rigtig bondegård.

Sommerfest
En fredagsaften i maj/juni inviteres alle familier til sommerfesten. Vi starter med en buffet hvor alle familier medbringer en lille ret. Efter fællesspisningen er der forskellige aktiviteter for børnene såsom skattejagt og flødebollekast mm.

Haloween
Vi laver haloweenpynt og græskarlygter. Vi spiser Haloween frokost og afslutter med en udklædningsfest for børnene i børnehaven.

Jul
Hele december måned er fyldt med juletraditioner såsom synge julesange, sætte grød op til nissen, og lave julepynt. Alle børnehavebørn går i teateret og ser en juleforestilling. De kommende skolebørn børn øver til et Luciaoptog.
En lørdag formiddag i begyndelsen af december inviterer vi alle familier til julefest med juleklip, mulighed for at lave juledekorationer, samt besøg af julemanden.

Lysfest
Omkring d. 13. december inviterer vi alle familier, onkler, tanter, bedsteforældre m.m. til lysfest en mørk eftermiddag på vores legeplads. De ældste børn går Lucia og alle får varm kakao.

Netværkssamarbejde 

Vi samarbejder meget med de 7 andre institutioner i vores netværk.  

 

 

Skrevet af Brøndby Kommune