Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Behandling

Behandling

På Brøndby Behandlingscenter får du gratis samtaler og behandling målrettet dit behov.

Samtale mellem kvindelig behandler og klientI Behandlingscenter Brøndby kan du få gratis og tryg rådgivning og behandling af vores dygtige og faguddannede behandlere. Du kan bestille tid til en samtale, men du er også altid velkommen til bare at komme forbi. Du behøver ikke at blive visiteret, og vores tilbud er gratis.   

Behandlingen bliver målrettet dig og dit behov for behandling og støtte. Vi har både læge, psykolog, psykiater og misbrugsbehandlere, der kan hjælpe dig i denne vanskelige periode. Du får tilknyttet én primær behandler, som følger dig gennem hele forløbet.

Du har mulighed for at få anonym rådgivning og behandling i Behandlingscenter Brøndby.

Læs om vores behandlingstilbud

Vores behandlingstilbud består typisk af:

  • Indledende samtale  
  • Behandling
  • Efterbehandling 

Indledende samtale

Først bestiller du tid til en samtale med en behandler på Behandlingscenter Brøndby.

Du bliver indkaldt til en samtale med en behandler på Behandlingscenter Brøndby indenfor to uger. Samtalen finder sted på Behandlingscenter Brøndby, Horsedammen 42, 2605 Brøndby.

Ved den første samtale hjælper behandleren dig med at få overblik over din situation og dine muligheder:

  • Er du afhængig af alkohol?
  • Ønsker du, at styre dit forbrug af alkohol, og har du behov for rådgivning?
  • Ønsker du at stoppe helt med at drikke alkohol, og har du behov for behandling?
  • Hvilke behandlinger tilbyder Behandlingscenter Brøndby?

Afklaring af dit behov

Ved samtalen få du afklaret din situation, så du kan beslutte, om du har behov for rådgivning, vejledning eller behandling. 

Det er gratis, og du kan være anonym, hvis du ønsker det.

Samtalen bliver målrettede dig og dine behov.

Behandlingsplan

Ønsker du behandling, bliver du indskrevet på Behandlingscenter Brøndby og får lavet en behandlingsplan. Du er selv med til at lave behandlingsplanen i samarbejde med en erfaren behandler.

En behandlingsplan indeholder målet med behandlingen, hvordan behandlingen skal foregår og i hvor lang tid.

En behandling på behandlingscenter Brøndby tager almindeligvis tre til seks måneder.

Anonym behandling

De første tre samtaler kan du være helt anonym. Men du har også mulighed for at fortsætte i anonym behandling ved eksterne samarbejdspartnere. Du kan komme i anonym behandling, hvis du:

  • Er over 18 år
  • Ikke skal modtage medicinsk behandling
  • Er under uddannelse eller i arbejde
  • Ikke har sociale problemer, som du har behov for økonomisk hjælp til
  • Ikke skal modtage sundhedsydelser i forbindelse med behandlingen
  • Er indstillet på gruppebehandling

Kontakt Karina Frigaard på 2131 7542 for at høre mere om anonym behandling.

Behandling

Behandlingen foregår på Behandlingscenter Brøndby, og den er ambulant. Det vil sige, at du bor hjemme og er i dine vante omgivelser.

Lider du af abstinenser, når du stopper med at drikke alkohol? Behandlingscenter Brøndby hjælper dig gennem denne svære periode. Du kan få behandling af en læge og du vil fulgt hver dag i op til en uge.

En ambulant behandling på Behandlingscenter Brøndby varer typisk tre-seks måneder. Din behandling består typisk af individuelle samtaler, deltagelse i behandlingsgruppe og i mange tilfælde lægeordineret medicin. Behandlingen er fulgt af efterbehandling.

En behandling på Behandlingscenter Brøndby er målrettet dig og dit behov for behandling, så du kan få succes med dit mål om at stoppe med at drikke alkohol.

Behandlingen kan bestå af:

  • Gruppebehandling  
  • Konsultation af læge  
  • Samtaler med psykolog
  • NADA akupunktur, der hjælper på abstinenser
  • Undervisning i mindfulness
  • Familiebehandling (efter behov)
  • Koordinering med Jobcentret om praktik eller arbejde (efter behov)

Kontroller din trang

Du lærer, hvad der giver dig trang til at drikke alkohol, og hvordan du kan kontrollere din trang.

NADA akupunktur er en særlig form for akupunktur, hvor du får små nåle i ørerne. Akupunkturen virker afslappende og hjælper mod abstinenser.

Kurser i mindfulness er et tilbud, hvor de lærer din krop og dine følelser at kende.

Fleksibel behandling

Behandlingen kan tilrettelægges fleksibelt, alt efter dit behov for støtte, gående fra få samtaler om måneden til intensiv støtte med ti eller flere samtaler om måneden. 

Familie

Et misbrug af alkohol påvirker hele familien. Derfor taler vi med dig om at inddrage din familie og/eller partner i behandlingen, hvis det er aktuelt. Vi kontakter ikke nogen, med mindre du har givet fuldmagt.

Samarbejde

Hvis du har behov for at blive støttemedicin i forbindelse med din behandling, sker det via vores læge i Behandlingscenter Brøndby. Ved almindelig sygdom, skal du fortsat kontakte din egen læge.

Efterbehandling

Efter en behandling for overforbrug af alkohol kommer du i efterbehandling. Efterbehandlingen foregår ved personlige samtaler med behandleren og kan også foregå i en gruppe.

Ved efterbehandlingen får du hjælp til at håndtere din trang til alkohol for at undgå et tilbagefald. Efterbehandlingen kan også handle om job, uddannelse, bolig, økonomi, fritid og sociale relationer.

Skrevet af Behandlingscenter Brøndby