Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Pårørende

Dig der er pårørende

Er et familiemedlem, ven eller kollega afhængig af alkohol?

Du er velkommen på Behandlingscenter Brøndby, hvor du kan få støtte til de svære samtaler og lære, hvordan du kan støtte dit familiemedlem eller din kæreste, som drikker for meget.

Tegn på et overforbrug af alkohol:

  • Din pårørende bagatelliserer hvor meget han/hun drikker. Selvom du kan lugte alkohol, vil du få at vide, at der "kun" har været tale om en enkelt øl eller et enkelt glas vin. Også selvom han/hun er synligt beruset.
  • Din pårørende nægter at tale om alkohol eller alkoholmisbrug overhovedet. Han/hun reagerer ofte ved at blive vred, eller retter beskyldningerne mod dig, hvis du taler om emnet.
  • Din pårørende lover igen og igen, at det aldrig skal ske mere. Du oplever ofte, at han/ hun oprigtigt fortryder sin fuldskab og sit misbrug, men inden længe sker det igen.
  • Din pårørende kan ikke huske, hvad der er sket, og hvad der er blevet sagt i forskellige sammenhænge.
  • Du bliver deprimeret, usikker, bange og ulykkelig. Du bruger al din energi på at tænke på, hvordan den afhængige har det - og på hvordan du kan hjælpe. Du isolerer dig og føler dig magtesløs.

Afklarende samtale

Er du bekymret for, om din pårørende har et alkoholmisbrug? Kontakt Behandlingscenter Brøndby for en samtale med en professionel behandler.

Ved samtalen vurderer behandleren, om din partner eller din familie har et problem med misbrug af alkohol.

  • Få forklaret, hvordan Behandlingscenter Brøndby kan hjælpe din pårørende med samtaler og behandling
  • Få vejledning i, hvordan du kan støtte din pårørende, så han eller hun kan få styr på sit forbrug eller komme i behandling
  • Få vejledning og bliv klædt på til at tage de svære samtaler med din pårørende om deres misbrug

Forbered samtalen

Undgå at konfrontere din pårørende under et skænderi, hvis du har mistanke om, at din pårørende har et misbrug. Forbered dig til samtalen ved at kontakte Brøndby Behandlingscenter.

Støtte til pårørende

Hvis din pårørende ikke vil erkende sit alkoholmisbrug og nægter behandling, kan du få støttesamtaler på Behandlingscenter Brøndby. Din pårørende er i en vanskelig situation, men han eller hun er endnu ikke klar til at modtage hjælp og ændre sit liv. I denne situation er det vigtigt at støtte din pårørende, så situationen ikke bliver værre. Ved støttesamtalerne på Behandlingscenter Brøndby lærer du, hvordan du og familien kan støtte den pårørende.

Er din pårørende under 25 år, skal du kontakte BCB Ung for mere information og en aftale.

Samtaler på Behandlingscenter Brøndby er gratis og bliver personligt tilrettelagt til dig og dit behov.

Skrevet af Behandlingscenter Brøndby