Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Behandlingscenter Brøndby

Samarbejde med andre fagpersoner

Lærere, pædagoger, vejledere og socialrådgivere kommer i kontakt med unge misbrugere gennem deres arbejde.

Puslespilsbrikker forbindes

Undervisning og dialog med unge

BCB Ung tilbyder undervisning om alkohol og stoffer på skoler og andre institutioner. I vores undervisning går vi i dialog med de unge. Vi bruger også interviews med unge, som har været i behandling for misbrug. Eleverne bliver inddraget i undervisningen, og de kan deltage i konkurrencer med spørgsmål om forskellige rusmidler på deres mobiltelefon med APP'en Kahoot.

I vores undervisning gør vi meget ud af ikke at virke som en skræmmekampagne. Vi fokuserer blandt andet på:

  • Hvilken virkning har de forskellige rusmidler?
  • Hvornår og hvorfor kan det være svært at sige nej tak til rusmidler?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at sige enten nej tak eller ja tak til alkohol og stoffer?
  • Hvad er det gode ungdomsliv?

For fagpersoner

BCB Ung har en række tilbud til fagpersoner, der i deres arbejde møder og skal samarbejde med misbrugere og afhængige af rusmidler. Vores tilbud kan hjælpe fagpersoner med at takle unges misbrug.

  • Oplæg og workshops for lærere og andre som arbejde med unge
  • Sparringspartner for fagpersoner i Brøndby Kommune, der arbejder med unge, som ryger hash eller tager stoffer

Kontakt BCB Ung og hør om mulighederne.

  • Ann-Christina: 30 45 42 70
  • Maria: 40 19 23 83

Links med inspiration

Hashsamtalen
Komiteen for Sundhedsoplysning har blandt andet lavet en samtaleguide for lærere, pædagoger og pårørende til at tale med unge om hash. Den koster 15 kroner.

Skrevet af Brøndby Kommune