Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Alt det praktiske

Faciliteter på Brøndbyøster Skole

En attraktiv skole - inde som ude.

Brøndbyøster Skole består af den almene folkeskole fra 0.-9. årgang, specialklasser, SFO Slottet, SFO Miniventilen, Klub Ventilen og Højkær Byggelegeplads.

Attraktiv skole - inde som ude

På Brøndbyøster Skoles 13.000 kvadratmeter har vi en lang række moderne faciliteter både inde og ude.
Vi investerer jævnligt i vores lokaler og udeområder, så de fremstår attraktive og kan understøtte trivslen og læringen på skolen.
Alle klasselokaler er på 60 kvadratmeter og har godt lysindfald. Samtlige skolemøbler blev udskiftet i 2014,
Skolen fremstår nyrenoveret med nye vinduer og facader.

Vores bevægelsesfaciliteter inkluderer tre store sale, nye legepladser, boldbaner, nyt altetik- og crossfitanlæg og en stor idrætshal. Desuden ligger svømmehallen (på Nørregårdsskolen) under to kilometer væk.


Centralt på skolen ligger vores moderne læringscenter, der benyttes flittigt af elever og lærere hver dag. Alle faglokaler er opdaterede herunder en stor teatersal.

I forbindelse med implementering af folkeskolereformen etableredes helt nye forberedelsesfaciliteter til lærerne med mulighed for individuel forberedelse og mødevirksomhed.

Masser af digitale muligheder

Her på skolen har eleverne adgang til diverse digitale læringsmidler. Blandt andet har hver klasse sit eget Active Board (elektronisk tavle) installeret i klassen. Desuden har alle elever deres egen Chromebook, som de bruger i undervisningen og har mulighed for at tage med hjem.

På hele skolen er der installeret kraftigt trådløst netværk, som eleverne frit kan tilgå.
Skrevet af Brøndby Kommune
Brøndbyøster-skole-logo

Vores DNA

Fundamentet for vores fælles retning - Bevægelse, Fællesskab, Faglighed og Mangfoldighed.
Udstilling med gobler af papmache

Billeder

Her kan du se en række billeder fra Brøndbyøster Skole.