Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Vores DNA

Fællesskab

Vi tror på et stærkt fællesskab som vejen til stærkere individer.

Et stærkt fællesskab er nøglen til en god og velfungerende skole. Det gælder i den enkelte klasse, imellem forældrene, i skolebestyrelsen og i medarbejdergruppen.

Her på skolen skal man føle sig velkommen - stor som lille.

Individet bliver stærkere i fællesskabet

Som ledelse er det en af vores fornemste opgaver at understøtte arbejdet med at skabe og vedligeholde fællesskaberne. Derfor tænkes fællesskabet ind i alle læringssituationer og aktiviteter, og vi leder altid efter nye muligheder for at styrke fællesskabet i både projekter, happenings og traditioner. Elevernes gode ideer, inspiration fra forældre og medarbejdernes initiativer hilses altid velkommen.

Vi ved, at fællesskaber ikke kommer af sig selv. Derfor insisterer vi på, at alle på skolen skal være med til at sikre et konstruktivt samarbejde og en åben dialog. Både i de enkelte klasser og forældregrupper – og ikke mindst på tværs af dem.

Vi tror på, at individet blomstrer smukkere i et positivt fællesskab frem for alene.

Elevrådet

Elevrådet på Brøndbyøster Skole er en enhed, som repræsenterer elevernes stemme i forskellige sammenhænge. Elevrådet understøtter fællesskabet blandt eleverne, og elevrådet samarbejder med skolebestyrelsen og skolens ledelse.
Læs mere om Elevrådet Brøndbyøster Skole

Forældrerådet 

Forældrerådet i klasserne vælges blandt forældrene i klassen. Forældrerådet er særdeles vigtigt for klassens sociale liv samt for samarbejdet blandt forældrene og med skolens personale.

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen udarbejder i tæt samarbejde med skolens ledelse principper for skolen og er med til at sætte retning for organisationen. Skolebestyrelsen består af forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter fra elevrådet, repræsentant for kommunalbestyrelsen samt ledelsen på skolen.
Læs mere om Skolebestyrelsen Brøndbyøster Skole 

Skrevet af Brøndby Kommune
Børn rækker hænderne op i klasseværelset

Faglighed

Vi ved, at fagligheden for alvor får luft under vingerne, når man trives og har det godt.