Hop til indholdet Kontaktoplysninger Sitemap Forsiden
Gå til startsiden
Top billede - Top billede - Top billede -
Lionslund

Hverdag og aktiviteter

Hverdagen:

Alle beboerne på Lionslund får  tilbudt arbejde eller anden beskæftigelse fire dage om ugen, som regel på et af Region beskyttede tilbud. Nogle står selv op, når de skal på arbejde, andre bliver vækket og hjulpet i gang af personalet. Hvis beboeren har brug for det, kan man få hjælp til at komme i bad og også til påklædningen, tøjvalg, make up, barbering osv. Nogle tager selv på arbejde, på cykel, med tog eller med bus, andre hentes af et privat busselskab.



Inden beboeren tager afsted, kan der blive tid til lidt morgensnak, medens vi spiser morgenmad og drikker kaffe eller te sammen.



Når beboeren har hjemmedag, kan man sove lidt længere, end man plejer. Ellers kan man bruge hjemmedagen til praktiske gøremål, eksempelvis indkøb, tøjvask, rengøring af din bolig, læge- og tandlægebesøg. Måske kan der også blive tid til at gå på cafe, eller tage på udflugt. På beboerens hjemmedag er det beboeren, der bestemmer, hvad vi skal have at spise til aftensmad. Der er også beboeren der sammen med en pædagog tilbereder maden.



På hverdagsaftener slapper vi af og hygger os med at se fjernsyn eller videofilm over en kop kaffe. Vi spiller også spil og arbejder med computer, og vi snakker om dagens oplevelser, livet i almindelighed og hvad der nu optager dig og gruppen. I weekenden foretager vi os ting sammen i og uden for huset. Nogle aftener går vi ture langes stranden, tager i biografen eller går på restaurant.

Aktiviteter:

Vore beboere deltager i rigtig mange aktiviteter, både med botilbudet, med deres arbejdspladser, med deres klubber, pårørende m.m.



Vi tager i biografen, på café, på fisketure osv.



Vi rejser mindst èn gang om året i Danmark eller udenfor landets grænser - som
beboer er man selv med til at bestemme rejsemålet.
Lionslund har også en fælles café, hvor der arrangeres aktiviteter i løbet af året.

Traditioner:

  • I starten af januar mødes beboere og pædagoger og ønsker hinanden godt nytår.
  • I februar holder vi fastelavnsfest.
  • Hvert år i august i uge 34 er der Kultur der d'ur: Et årligt fællesarrangement for bo- og dagtilbudsenheder, med masser af boder, god og spændende underholdning fest og glæde.
  • I august i uge 35 holder vi sommerfest for beboere og deres pårørende. vi spiser og hygger sammen.
  • I december er der julehygge og julebingo for beboere og personale.


Når mad giver mening

Lionslund har lavet en bog om mad. Som hedder Når mad giver mening.

Bogen indeholder en kogebogsdel med yndlingsretter på den sunde måde, udarbejdet af kok og ernærings- og husholdningsøkonom Katrine Klinken, og giver derudover i anekdoter og øjebliksbilleder et indblik i bostedets liv og hverdag.

Når mad giver mening er frugten af et-årigt projekt, sund kost og bedre livsstil, som beboere og socialpædagoger på Lionslund har gennemført for at skabe grundlag for en livsstil med bedre kost og motionsvaner.

Køb bogen - det er munter læsning!

Hvis du ønsker at købe bogen, kan du sende en mail til   - angiv venligst følgende i mailen:

  • Navn
  • Antal eksemplarer som ønskes tilsendt
  • Adresse
  • Evt. organisation