Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

Tilbud til dig der er psykisk sårbar

Den åbne dør

Åben dør er et tilbud til dig, som har brug for hurtig hjælp uden tunge procedurer og lange ventetider.

Der vil være mulighed for at få afklarende samtaler og hjælp til at finde løsninger på dine udfordringer. Alt efter behov kan du tilbydes individuelle forløb og/eller gruppeforløb med afsæt i det, som du ønsker forandring i.

Du kan komme direkte ind fra gaden, og du behøver derfor ikke at være visiteret eller have en aftale på forhånd.

I Åben dør vil du blive mødt af medarbejdere, der alle har stor erfaring med at rådgive og finde løsninger, der kan skabe den forandring, som du ønsker.

Vi tilbyder både personlig og telefonisk rådgivning. Du kan kontakte os på telefon 2913 9304 eller mail aabendør@brondby.dk . Telefonsvarer og mail vil løbende blive aflyttet.

Vil du have personlig rådgivning, så  kom og mød os i Helsehytten over for Multihuset på Horsedammen 42, 2605 Brøndby.

Den åbne dør er åben for personlig og telefonisk kontakt:

Mandag kl. 11 - 15

Torsdag kl. 14 - 18

Uden for åbningstiden kan du sende mail eller lægge en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Skrevet af Brøndby Kommune