Planer

Klimaplan for regn og hav

Formålet med klimaplanen er at beskytte kommunens værdier og bidrage til kvaliteten i kommunen ved at anvende miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger.

Hvis du vil...

Formål med Klimaplan for regn og hav

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 14. november 2018 vedtaget Klimaplan for Regn og Hav. 

Visionen for klimatilpasning i Brøndby er, at:
• Vi skal beskytte Brøndbys værdier
• Vi skal sikre kvalitet i bylivet
• Vi skal skabe synergier  

Planen beskriver de konkrete aktiviteter, Brøndby Kommune vil gennemføre for at begrænse skaderne ved ekstrem regn og stormflod, herunder minimering af risici i oversvømmelsestruede områder før en oversvømmelse sker. På den måde kan vi minimere samfundsmæssige omkostninger ved oversvømmelser.

Hele kommunen er udlagt som et område, hvor der kan gennemføres aktiviteter for klimatilpasning.

Læs Klimaplan for regn og hav. Klimaplan for Regn og Hav bliver en del af den kommende kommuneplan.

 

 

​Når havet kommer - borgermøde om stormflod den 8. oktober 2020

Når havet kommer til dig! Mødet blev afholdt torsdag den 8. oktober 2020, var digitalt og foregik via Facebook på grund af COVID-19.

Brøndby Kommune er ved at revidere stormflodsdelen i Klimaplan for regn og hav 2021. Det er en plan for, hvordan vi bliver klar til kommende stormfloder – både før, under og efter en stormflod. Derfor havde vi inviteret borgere og foreninger til dialog.

Baggrunden for Klimaplan for regn og hav 2021 er, at prognoserne for fremtidens vejr peger på, at vi vil opleve mere ekstremt vejr: Flere storme og stigende vandstand i havene. Vi ved ikke, hvornår den næste stormflod indtræffer. Vi ved, at det er nødvendigt, at vi forbereder os, fordi det bliver dyrt både for den enkelte borger og for samfundet, hvis vi ikke gør noget.

Klimaplan for regn og hav 2021 kommer i offentlig høring fra december 2020 og et halvt år frem. Vi opfordrer både virksomheder, boligselskaber, foreninger og private grundejere til at komme med bidrag til, hvordan vi forbereder os på den næste stormflod.

Mødet den 8. oktober 2020 handlede om, hvad vi gør, når havet kommer, og vi kom ind på flg. emner:
• hvor langt havet kan komme op, når vi bliver ramt af en stormflod.
• hvad du kan gøre, når havet kommer.
• at finde gode løsninger, så vi er forberedte.
• at alle skal være med til at betale for løsningerne.

Programmet var flg.: 
 

  • Velkomst v. borgmester Kent Max Magelund
  • 40 år med Strandparken v. bestyrelsesmedlem i Strandparken I/S Arno Hurup Christiansen
  • Når havet kommer – konsekvenser ved oversvømmelse v. miljøchef Kathleen Johman Kjærulf
  • Vores ansvar som grundejere v. formand for Teknik- og Miljøudvalget Vagn Kjær-Hansen
  • Spørgsmål fra Facebook – panelet svarer
  • Tak for i dag v. borgmester Kent Max Magelund


Se præsentationen fra mødet.

Svar på spørgsmål fra Facebook:
• Brøndby er en del af risikoområdet i Køge Bugt og København.
• Det er ikke kun Brøndby, Køge Bugt og København, der er udpeget som risikoområde: I alt arbejder 26 kommuner lige nu med en stormflodsplan (mange kommuner kalder det en risikostyringsplan), som skal gøre os klar til stigende havvand og stormfloder.
• Der er en beredskabsplan. Beredskabets første prioritet er at redde liv. 
• Der bliver adgang til COWI-rapporterne, når planen kommer til politisk behandling i november og i høring fra december 2020 og et halvt år frem. 
• Der er mulighed for at se om ens hus bliver berørt via kort i Klimaplan for regn og hav. Det fremgår af planen, der bliver lagt op til politisk behandling i november og når planen kommer i høring.

Spørgsmål fra Borgermødet den 8. oktober 2020:
1. Er der nogen tanker omkring hvad beboere kan komme til at betale? snakker vi 1.000 eller 100.000 pr husstand?
2. Hvis man bygger en vold kan regnvand ved voldsom nedbør ikke komme ud til havet?
3. Hvor mange husstande kan blive berørt ud fra foreløbige beregninger
4. Hvordan med rosenåen og åen mellem Strandfogedvej og Avedøre Flyveplads kan de tage noget vand
5. Er der en beredningsplan NU.
6. Hvordan med rosenåen og åen mellem Strandfogedvej og Avedøre Flyveplads kan de tage noget vand.
7. Kan man forvente at huspriserne falder i området med disse investeringer?
8. Hvad kan en oprensning/uddybning af indsøerne bidrage med - ud over at forbedre vandkvaliteten i indsøerne
9. Hvis der kommer relevante løsninger på problemerne hvordan bliver de analyseret og af hvem?
10. Ville det ikke være klogt at lave en risikovurdering? 
11. Hvad er minimumsdybden på det viste område?
12. Kan vi få et klart svar på om det tegnede kort er en 100 års event i dag eller en 100 års event der indtræffer om 100 år og hvor stor havstigning er der i så fald indregnet.
13. Er det ikke for meget at fokusere på et 100 års scenarie hvad med et 10-20 års scenarie?
14. Som privat beboer kan man vel ikke sikre sig imod 1 meter vand, vel?
15. Lokalplanerne skal vel fremover indeholde krav til nybyggeri for at sikre bygningerne bedste. Er det arbejde startet?
16. Hvordan bliver beslutningerne taget?
17. Før vi får råd til at ændre den fysiske udformning af kommunen, bør vi vel have en akut plan for evakuering af områderne, der er berørt?
18. Hvad kan man som privat grundejer gøre, indtil en fælles løsning er lavet?
19. I nævnte at der ved strandparkens etablering blev sikret til 2,80m men siden er der blevet slidt. Hav er aktuel sikringshøjde?
20. Vil man fra kommunens side sørge for at det nuværende kloaksystem udbedres - da det jo har mange år på bagen?
21. Hvor kan jeg finde Cowi rapporten?
22. Gælder min forsikring ikke allerede ved 100 års hændelse?
23. Er der en beredskabs plan? - Hvor sender vi folk hen?
24. Hvem tager sig af deres fornødenheder i tilfælde af oversvømning
25. Hvorfor bygger man ikke blot en 5m høj jord vold på det flade stykke bag klitterne. Som man fx gør i Ishøj p.t. imod støj. Der er alligevel ingen grundejere der har havudsigt - man har alene udsigt til indsøerne.
26. Hvis man forhøjer diget, vil vandet så ikke bare løbe ind syd for Hundige Havn?
27. Vil det berørte område kunne være større end det viste? Eftersom 3,48m ikke er mindste vandhøjde?
28. Er det besluttet hvor stor vandstandshøjde vi skal kunne tilbageholde?
29. Arno du nævner en vandstandsstigning i 2019 hvor vandet stod 20 cm fra diget hvad var vandstand stigningen på det tidspunkt.
30. I spørger til at vi skal komme med løsningsforslag. Hvilke løsninger kigger kommunen allerede på?
31. Hvor hurtigt skal vi i gang
32. Hvad er den generelle tidsplan og hvornår forventer man at gå i gang med sikring hvis det er det man bliver enig om i kommunen
33. Hvorfor er Køge ikke med i de planer da det jo var dem som sidst havde højvande?
34. Dem der har nytte og skal betale, er det kun dem der er dækket af det viste område? Eller er det kommunen som helhed?
35. Hvis vi ikke må beskytte sanddiget med et stendige ude i vandet, så holdet et sanddige ikke længe, uanset højden?
36. Mener vi kan få lov til at beskytte med stendiger, som der tidligere er blevet afvist?
Der kommer flere spørgsmål ind om omkostninger:
37. Har man regnet på hvad det koster at hæve diget i strandparken til det anbefalede niveau samlet set? Og hvilket beløb snakker vi om?
38. Hvad koster det såfremt vi øger det til 3,5 - 4 meter?
39. Er der en tilskudsordning som Brøndby Kommune kan få del i?
40. Når Brøndby kommune er udvalgt til at lave en stormflodsplan. Er nabo kommunerne inddraget eller følger de Brøndbys arbejde.

 

 

 

Skrevet af Miljøafdelingen