Ældrecentret forventes at blive udført som tæt lav bebyggelse og vil blive udformet med størst muligt hensyn til den eksisterende bebyggelse i villakvarteret. I forlængelse af byggeriet, ønsker man at skabe nye grønne arealer, som kan være med til at bygge bro mellem villakvarteret og ældrecentret.
Selve byggeriet forventes at gå i gang ultimo 2022, når planerne er blevet politisk godkendt.
Ældrecentret forventes at være indflytningsklar i 2024.
Både naboer, brugere og borgere vil løbende blive inddraget i planlægningen af det nye ældrecenter.