Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

14.05.20

Botilbud åbner op for besøg

Fra den 19. maj 2020 åbner Brøndby Kommunes botilbud op for besøg af 1-2 faste besøgspersoner.

Socialministeriet har lempet på kravene til besøg, derfor bliver det nu muligt igen at byde pårørende velkommen på Brøndbys botilbud. Der åbnes op for de første besøg tirsdag den 19. maj 2020.

Beboerne kan modtage besøg af 1-2 faste besøgspersoner. Besøgene skal som udgangspunkt foregå på tilbuddenes udearealer, men i botilbuddene Boligerne Brøndbyøstervej, Enghusene, Lionslund og Lundedammen er der mulighed for, at besøgene kan foregå i beboerens bolig.

Det er fortsat meget vigtigt at passe godt på alle beboerne, og ministeriet har fastlagt en række krav til, hvordan besøgene skal foregå. Besøgene kan derfor kun ske efter aftale med tilbuddenes ledelse.

Ønsker du at aftale et besøg, kan du kontakte botilbuddet fra mandag den 18. maj 2020. Vi vil bestræbe os på at imødekomme alle ønsker om besøg hurtigst muligt.

Læs mere om Social- og indenrigsministeriets lempelse af besøgsrestriktionerne på socialområdet her.
Skrevet af Brøndby Kommune