Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

14.05.20

Brøndbys dagtilbud igen klar til alle børn

Hverdagen kommer til at ligne sig selv mere i Brøndbys dagtilbud fra mandag den 18. maj 2020. Med nye retningslinjer er der nu plads til alle børn, men fokus på det sundhedsmæssige fortsætter.

Børnehus i Brøndby
Fra mandag den 18. maj 2020 er Brøndby Kommunes dagtilbud klar til igen at modtage alle børn. Også dem, der indtil nu er blevet passet hjemme efter opfordring fra kommunen, da man har været udfordret på pladsen i dagtilbuddene.

Med Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer må man igen samle børnene på deres faste stue, da kravet om et højere antal kvadratmeter pr. barn er ophævet. Dermed bliver der igen plads til alle børn. På stuen vil børnene være sammen med de børn og voksne, som de er vant til at være sammen med.

Brøndby Kommunes dagtilbud har dog fortsat fokus på, at hverdagen er sundhedsfaglig forsvarlig og tryg for både børn og voksne. Derfor vil aflevering og afhentning fx stadig foregå udendørs for at mindske smittekæder, og børnene omgås ikke hinanden på tværs af stuerne. Der vil også fortsat være fokus på udeliv og frisk luft.

Dagtilbuddene kører med lidt begrænset åbningstid fra kl. 7-16, da man har restriktioner i, hvordan børn og personale må agere. Der er derfor ikke nok personale til, at alle stuer kan være bemandet i ydertimerne.
Skrevet af Brøndby Kommune