Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

14.05.20

Nyt sygedagpengesystem i Brøndby Kommune

Onsdag den 3. juni får 91 kommuner – herunder Brøndby – nyt sygedagpengesystem. Det betyder, at du som arbejdsgiver og sygemeldt borger skal regne med længere sagsbehandlingstid.

Overgangen til det nye system betyder, at der vil være længere sagsbehandlingstid fra den 21. maj frem til midten af juni. Det gælder både for borgere og virksomheder. Vi gør selvfølgelig vores bedste for at behandle sagerne hurtigst muligt.

Selvom sagsbehandlingstiden er forlænget, er det fortsat vigtigt, at du som borger eller arbejdsgiver overholder de angivne tidsfrister. Hvis du overskrider tidsfristerne, kan du miste retten til sygedagpenge eller refusion.

Det nye sygedagpengesystem vil forbedre sagsbehandlingen og gøre det lettere at følge med i sin sygedagpengesag via selvbetjeningsløsningen MitSygefravær.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til sygedagpenge@brondby.dk, så sidder der medarbejdere parat til at hjælpe dig.

Skrevet af Brøndby Kommune