Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

26.06.20

Vil se nærmere på kommunalt parkeringskorps

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at mulighederne for et kommunalt parkeringskorps skal undersøges nærmere.

Flere steder i Brøndby oplever man problemer med ulovlig parkering. Derfor har spørgsmålet om et eventuelt kommunalt parkeringskorps også tidligere været drøftet i kommunalbestyrelsen. Siden sidste drøftelse har situationen ændret sig, da de økonomiske rammer nu ser anderledes ud. Det vil derfor fremadrettet være mere en mere rentabel forretning at drive et kommunalt parkeringskorps end tidligere.

”Vi er enige om, at der skal gøres noget ved parkeringssituationen de steder i Brøndby, hvor det ikke fungerer. Nu har vi bedt forvaltningen arbejde videre på en model for, hvordan et kommunalt korps, der kontrollerer både offentlige veje og private fællesveje, kan se ud. Det vil umiddelbart være en god løsning, da vi på den måde håndterer hovedparten af vejene i kommunen ensartet og ikke bare skubber problemet videre til et andet område i byen,” siger Vagn Kjær-Hansen, formand for Teknik og Miljøudvalget i Brøndby Kommune.

Kommunalbestyrelsen har bedt forvaltningen udarbejde et konkret forslag til hvordan et kommunalt parkeringskorps kan skrues sammen. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til dette forslag i løbet af efteråret 2020.
Skrevet af Brøndby Kommune