Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

02.07.20

Lempelser på besøg på ældrecentrene

Fra fredag den 3. juli 2020 kan man besøge beboerne indendørs på Brøndbys ældrecentre. Det er vigtigt, at lokale retningslinjer om bl.a. to meters afstand overholdes.

I forbindelse med at der nu åbnes mere op for besøg på landets ældrecentre, bliver det muligt at aflægge besøg i beboerens egen bolig på Brøndbys ældrecentre fra fredag den 3. juli 2020.

”Jeg vil kraftigt opfordre alle besøgende til at orientere sig i de nye retningslinjer og nøje følge dem. Vi skal hjælpe hinanden med, at vi ikke får påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at lukke for besøg igen. Derfor skal alle besøgende overholde retningslinjerne, så vi ikke får sat en smitte i gang beboere, pårørende og personale imellem,” siger Per Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune.

Retningslinjerne for besøg på Brøndbys ældrecentre:

• Forudsætningen for besøg er, at både beboer og besøgende er uden symptomer på Covid-19 i 48 timer før besøget
• Anbefalingen er, at besøg fortrinsvis foregår udendørs
• Både de pårørende og beboeren skal anvende håndsprit umiddelbart inden besøget
• Hold to meters afstand – rør ikke ved kørestol, rollator o. lign. uden at spritte hænder først
• Ved indendørs besøg skal pårørende anvende mundbind under hele besøget
• Ved gåture under besøget skal Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til to meters afstand overholdes. Hvis det ikke er muligt at overholde to meters afstand, skal der bæres mundbind.
• Vi anbefaler max. to besøgende adgangen for at kunne holde to meters afstand mellem besøgende og beboer.
• Indendørsbesøg foregår i beboerens bolig
• Besøget omfatter udelukkende kontakt med ens egne pårørende, og andre beboere eller pårørende må ikke kontaktes under besøget
• Det er ikke muligt for ældrecentret at sørge for kaffe eller lign.
• Pårørende har desværre ikke mulighed for at anvende ældrecentrets fælleslokaler såsom køkken, opholdsstuer og fælles toiletter i forbindelse med besøget

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for besøg på plejehjem og sygehuse kan læses her.

Skrevet af Brøndby Kommune