Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

06.07.20

Selvtræning åbner igen i Træningscenter Brøndby

Træningscenter Brøndby åbner op igen fra den 17. august 2020 for tilbud om selvtræning, der vil foregå under nye rammer og vilkår.

Træningscenter Brøndby

Træningscentret følger Sundhedsstyrelsens afstandskrav på to meter imellem særligt sårbare borgere og minimum fire kvm. pr. borger – ligesom der vil være øvrige hygiejnemæssige krav til deltagerne og opsyn på stedet.

Det vil derfor først være muligt at starte selvtræningen op igen den 17. august 2020.

For alle borgere gælder, at man ikke må fremmøde ved symptomer på corona.

Vi følger Styrelsen for Patientsikkerheds regler i forhold til hygiejne, som betyder:

• Mød først op lige før din selvtræningstid, der er ikke kapacitet til, at mange venter samtidig
• Du skal møde omklædt til træning, og du må ikke benytte badefaciliteterne
• Skabene i omklædningsrummet må gerne bruges til overtøj og taske, men der må maximalt være fem personer i rummet af gangen
• Du skal medbringe egen drikkelse, hvis du har brug for noget at drikke undervejs
• Hver gang du har trænet på en maskine, skal denne sprittes af. Sprit stiller vi til rådighed. Eget sprit må ikke medbringes
• Toiletter må gerne benyttes, men skal afsprittes før og efter besøg

I træningstiden vil der hele tiden være personale til stede, som vil være behjælpelig med sikre overholdelse af hygiejne- og afstandsregler.

Information om opstart er sendt til selvtrænerne via e-post eller brev. Træningscentret har desværre ikke kontaktoplysninger på alle, der går til selvtræning og har dermed ikke kunnet sende brev til alle.

Man er meget velkommen til at kontakte Træningscenter Brøndby tlf. 43 28 21 73 eller på traening@brondby.dk, for at høre hvilken dag og tidspunkt, man skal møde op.

Skrevet af Brøndby Kommune