Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

22.10.20

Høring af forslag til lokalplan 251. Kirkebjerg Parkvej 14-20

Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 21 oktober 2020 vedtaget at sende forslag til lokalplan 251 - Kirkebjerg Parkvej 14-20 i offentlig høring.

LP 251

Læs Lokalplanforslag 251  
 

Baggrund og indhold
Kirkebjerg er under omdannelse fra erhvervsområde til et grønt boligområde med høj arkitektonisk kvalitet i overensstemmelse med Udviklingsplanen. Den gældende lokalplan 216 udlægger området til erhverv.

Formålet med forslag til lokalplan 251 er at give mulighed for at bygge boliger i overensstemmelse med udviklingsplanen og Kommuneplan 2019. Planforslaget udstikker de nærmere rammer for, at der på Kirkebjerg Parkvej 14-18 kan opføres op til ca. 150 boliger og på Kirkebjerg Parkvej 20 op til ca. 60 boliger, begge dele som etagebebyggelse.

Lokalplanforslaget tager udgangspunkt i Kirkebjerg Udviklingsplan, Designmanualen for Kirkebjerg og i den kommende letbane på Søndre Ringvej. Lokalplanområdet vil indgå i udviklingen af erhvervsområdet til et grønt boligområde med kantzoner/forhaver og gode opholdsarealer samt med gode trafikale forbindelser og parkeringsforhold.

Byggeriet vil fremstå som en karré i 4-5 etager mod Kirkebjerg Parkvej, den kommende Kirkebjerg Tværvej og en ny boligvej i syd mod bydelscentret. Mod vest vil der være et større p-areal på terræn. Lokalplanforslaget har en bebyggelsesprocent på 100.


Høring af forslaget
Høringsperioden løber i 4 uger fra den 23. oktober til og med den 20. november 2020. Hvis du har kommentarer, indsigelser eller ændringsforslag, kan du komme med dem på ’Indsend kommentar' på de enkelte sider i den digitale lokalplan og kommuneplantillæg, eller på mail til tf-byplan@brondby.dk

Idéer, forslag og bemærkninger vil blive offentliggjort i forbindelse med den politiske behandling af sagen. I den forbindelse vil personoplysninger blive sløret, dog undtaget navn og adresse(r). Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger i Brøndby Kommunes privatlivs- og databeskyttelsespolitik.

Midlertidige retsvirkninger
Når et forslag til lokalplan er offentliggjort og indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, må ejendomme, der er omfattet af planforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Når høringsperioden til lokalplanforslaget er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at en ejendom bebygges og udnyttes i overensstemmelse med planen. 

Miljøvurdering
Lokalplan og kommuneplantillæg er screenet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10. maj 2017). Screeningen er sket efter § 8, stk. 2. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som planerne åbner mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af. Brøndby Kommune konkluderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport. 

Klagevejledning til miljøvurdering
Du kan klage til Planklagenævnet over kommunens konklusion. Du klager via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk, www.virk.dk  eller via Planklagenævnets hjemmeside hvor du logger på, som du plejer, typisk med NemID. Her kan du også se mere om betingelser for klager og hvad du skal gøre rent praktisk.

Perspektiv 
Skrevet af Planafdelingen