Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

23.12.20

Besøgsforbud på ældrecenter Gildhøjhjemmet pga. coronaudbrud

Grundet coronaudbrud er der nu udstedt besøgsforbud på hele ældrecenter Gildhøjhjemmet.

Med det høje smittetryk er der desværre også flere og flere beboere på kommunens ældrecentre, der bliver smittet med corona.

Derfor har myndighederne netop udstedt besøgsforbud på hele ældrecenter Gildhøjhjemmet for at bryde smittekæden. Det betyder, at kun den nærmeste pårørende (1 fast person) må besøge beboeren.

En afdeling på Gildhøjhjemmet er i øjeblikket isoleret og dermed helt lukket for besøgende. De pårørende har fået direkte besked.

Vi henstiller til forståelse for situationen. Personalet på ældrecenteret har ingen indflydelse på besøgsforbuddet, som myndighederne har udstedt for at beskytte beboerne på ældrecentret.

Myndighederne følger situationen tæt og vil lempe på besøgsforbuddet, så snart det er sundhedsfagligt forsvarligt.

Vi opdaterer her på siden, når der er nyt om situationen.

Skrevet af Brøndby Kommune