Dette site bruger cookies

Vi bruger cookies til bl.a. statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Se vores cookiepolitik.

29.12.20

Hjemmeplejen er påvirket af coronapres

Presset på Brøndby Kommunes ældrecentre og hjemmepleje er stort pga. smitteudbrud. Det er derfor besluttet, at hjemmeplejen kan udsætte eller helt aflyse ydelser, der ikke er kritiske.

Der er i øjeblikket både smittede borgere og personale i Brøndby Kommunes hjemmepleje og på ældrecentrene. Området er derfor kraftigt udfordret på ressourcerne.

I lyset af den tilspidsede situation har borgmesteren på vegne af kommunalbestyrelsen netop givet grønt lys til, at hjemmeplejen om nødvendigt kan skære ned på de ydelser til borgerne, der ikke er absolut nødvendige.

Hjemmeplejen fortsætter med at levere nødvendige ydelser som personlig pleje, mad og medicin.

Hjemmeplejen foretager en konkret og individuel vurdering ift. de ydelser, der eventuelt suspenderes i en periode.
Skrevet af Brøndby Kommune