Så er porten til Kirkebjerg åben

Efter et års vejarbejde genåbner Kirkebjerg Parkvej nu i en helt ny version med fortove og brede cykelstier i hver side af vejen. Dermed er den nye bydels største vej klar til de første, der flytter ind i området den 1. marts 2021.

Kirkebjerg er godt i gang med at undergå en forvandling fra traditionelt erhvervsområde til Brøndbys nye levende bydel med ca. 2.000 boliger.

Det seneste års tid har Kirkebjerg Parkvej, der er den store gennemgående vej gennem bydelen, været ensrettet i forbindelse med omfattende anlægsarbejde.

Nu er vejen netop genåbnet og er klar til at blive brugt af de første beboere, der flytter ind i Kirkebjerg den 1. marts 2021.

Kirkebjerg Parkvej har i den nye version fået fortove og cykelstier på begge sider. Der er også plantet allétræer og selve vejbanen er blevet lidt smallere for at signalere, at vejen ikke primært er til tung trafik.

Den genåbnede vej betyder også, at buslinje 22 igen kan køre af sin vanlige rute. Det gør den igen fra og med lørdag den 13. februar 2021.

Kontakt

Kommunikationsteam

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

kommunikation@brondby.dk

Sidst opdateret den 04. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune