Golf 60+
Er du fyldt 60 år og har du lyst til at begynde til golf? Eller har du tidligere gået til golf og har lyst til at komme i gang igen? Så er vores 60+ intro-golfhold noget for dig!
Golf er ikke bare sjovt, det er også god træning for både hoved, krop og sjæl – uden at du får sved på panden.
På 60+ golfholdet:
• bliver du en del af et fællesskab
• booster du din opmærksomhed og koncentrationsevne
• går du omkring 5.000 skridt i den friske luft, mens du har det sjovt
60+ introholdet er et forløb på otte gange, hvor du bliver introduceret til spillet og teknikken og øver dig på mindre baner.
Der kan være op til 10 personer i en gruppe. Efter træningen hygger vi os over en kop kaffe og forfriskninger for dem, der har lyst. Du trænes af Hans-Henrik Larsen, der er professionel golftræner fra Brøndby Golfklub og en frivillig sørger for at tage godt imod dig og sørger for at organisere det sociale samvær på holdet.
Nye hold á 8 gange starter i foråret – hør nærmere om dato for opstart af nye hold hos frivillighedskonsulent Camilla Westerback 2310 5880 eller mail: cawes@brondby.dk
Betaling:
Træningen på introforløbet á otte gange koster 75 kr. pr. gang. Derefter kan man blive medlem, hvis man har lyst.
Pris afhænger af hvilket medlemskab, du ønsker.
Tilmeld dig eller hør mere:
Du tilmelder dig holdet hos golftræner Hans-Henrik Larsen på tlf. 2068 8538 eller mail: info@hh-golf.dk
Tilbuddet er et samarbejde mellem Brøndby Golfklub og Pensionisthusene i Brøndby Kommune og en del af projekt Aktiv i Fællesskab, som er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen.