Hædringer af Idrætspræstationer

Brøndby Kommune hædrer idrætsudøvere over og under 18 år, som i årets løb har opnået store idrætspræstationer.

Hædringer af idrætspræstationer

Brøndby Kommune hædrer idrætsudøvere, som i årets løb har opnået store idrætspræstationer. Præstationen skal være opnået af en idrætsudøver, der repræsenterer en idrætsforening hjemmehørende i Brøndby Kommune, eller en idrætsudøver med bopæl i Brøndby Kommune. Præstationen kan både være opnået individuelt eller af et hold, og kan både være på ungdoms- og seniorniveau.

Til foreningsfesten hædres kun mesterskaber opnået på seniorniveau (+18 år).

Alle øvrige hædringer foregår løbende ved en reception på rådhuset, som aftales med borgmesteren.

Følgende præstationer hædres:

  • Danske mestre, pokalmestre og årgangsmestre under Danmarks Idrætsforbund eller anerkendt
    idrætsforbund.
  • Guld ved landsmesterskaber i regi af DGI, DFIF eller DHIF.
  • Medaljevindere ved NM, EM eller VM.
  • Medaljevindere ved internationale konkurrencer og turneringer.
  • Deltagere ved de Olympiske Lege, Paralympiske Lege eller Ungdoms OL.
  • Idrætspræstationer som ikke er omfattet af ovennævnte, men som stadig er udtryk for en særlig præstation på nationalt eller internationalt niveau.

Hædringen består i overrækkelse af Brøndby Kommunes erindringsgave af borgmesteren.

Indstilling idrætsudøvere

Ønsker du at indstille, så send en mail til forvaltningen på kulturidraet@brondby.dk. Send os navn og kontakt oplysninger på udøver samt en beskrivelse af idrætspræstationerne. 

Kontakt

Fritid, Idræt og Bevægelse

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 07. juli 2021
Skrevet af Brøndby Kommune