Isolationsophold

Gratis isolationsophold til borgere i Brøndby smittet med corona.

Brøndby Kommune tilbyder et frivilligt isolationsophold til borgere, der er smittet med corona og ikke kan isolere sig i egen bolig.

Hvornår skal man isolere sig?

Hvis du er blevet testet og har fået oplyst, at du er smittet med coronavirus, skal du isolere dig selv og undgå kontakt, hvor du kan smitte andre. Hvis du har symptomer, skal du isolere dig selv indtil 48 timer efter, at du er fri for symptomer.

Hvis du ikke har symptomer, skal du isolere dig selv til syv dage efter testen. Du kan isolere dig selv i dit hjem ved at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger på deres hjemmeside.

Der er nogen, der kan have svært ved at isolere sig på en tilfredsstillende måde i hjemmet pga. trange boligforhold, eller hvis der er én eller flere i hjemmet, som er i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med corona.

I de tilfælde har Brøndby Kommune mulighed for at tilbyde steder, hvor man kan opholde sig og gå i selvisolation.

Hvem kan få et frivilligt isolationsophold og hvad er kravene?

  • Du kan også tilbydes bolig til selvisolation, hvis du har været nær kontakt til en smittet og derfor skal isolere dig og afvente resultater af testsvar.
  • Hvis du kommer hjem fra rejse i udlandet og skal gå i isolation, kan kommunen hjælpe med at finde isolationsbolig. I dette tilfælde skal man selv betale for opholdet.
  • Man skal kunne klare sig selv
  • Man skal ikke have brug for hjælp eller behandling af sundheds- eller socialfagligt personale
  • Man skal selv gøre rent
  • Opholdet koster ikke noget (undtaget isolation efter udlandsophold, hvor man selv skal betale)
  • Man får tre hovedmåltider som isolationsstedet leverer
  • Man må ikke ryge i isolationsboligen, men der er mulighed for adgang til udendørs arealer, hvor man må ryge
  • Når man forlader isolationsboligen skal man give besked både til isolationsstedet og til kommunen

Hvis du har behov for en isolationsbolig, bor i Brøndby Kommune, har vanskeligt ved at isolere dig, hvor du bor, og ønsker et tilbud til selvisolation, kan du kontakte:

Kontakt

Flemming Vang Jensen, Borgerservice Brøndby Kommune

Mail: fje@brondby.dk

Træffes på tlf. 21 36 30 96 mandag til onsdag kl. 8-14.30, torsdag kl. 8-17.30 og fredag kl. 8-12.00.

Fra disse tider og frem til klokken 22.00 benyttes tlf. 51 25 47 81.

Lørdag, søndag og helligdage kl. 8.00-22.00 kan du henvende dig på tlf. 51 25 47 81.

Sidst opdateret den 29. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune