Dialogmøde 28. april 2022
Tilmeld dig dialogmøde den 28. april 2022 her på siden.
Dialogmøde: Sådan gør vi sammen Brøndby grøn
Brøndby samler byen til grønt dialogmøde. Kom og del dine idéer, lyt og bliv inspireret torsdag den 28. april kl. 17-20 i Schneeklothhallen, Brøndby Møllevej 4.
Hvad sker der på dialogmødet?
Til dialogmødet kan du høre om Brøndbys grønne planer for at blive en mere klimavenlig kommune med plads til sommerfugle og bier. Du kan også selv komme med inputs til løsninger, lytte og få inspiration til din egen grønne hverdag.
Hvem kan deltage?
Mødet er for alle, der vil være med til at bidrage med inputs til hvilke projekter, initiativer og idéer, det kræver at komme i mål med Brøndbys grønne omstilling. Du kan også komme med kommentarer til kommunens klimaplan, eller måske vil du bare inspireres til, hvad du selv kan gøre.
Du behøver hverken vide noget særligt om CO2-afgifter, nationale klimaaftaler eller være opdateret på den nyeste viden om klima og biodiversitet. Alle borgere i Brøndby Kommune er inviteret, og alle inputs er meget værdsatte og velkomne.
Du kan tilmelde dig herunder. Du forpligter dig ikke til at andet end at møde op den 28. april, og bidrage med det, som du kan og har lyst til.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en mail med mere information.
Vi sørger for forplejning på aftenen, så du kan tage en aften fri fra madlavningen.
Send også gerne linket her videre til naboer, venner eller kolleger, som du gerne vil invitere med til mødet. For når vi er mange om bordet, kan vi bedst sikre, at løsningerne tager udgangspunkt i det liv og den hverdag, vi har i Brøndby.
Kontakt
Miljøafdelingen
Teknik- og Miljøforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Tlf. 43 28 28 28
Åbningstider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00