Klimatilpasning på tværs

Brøndby Kommune deltager aktivt i partnerskabsprojektet Klimatilpasning på tværs. Du kan her læse mere om projektet.

Samarbejde på tværs er en forudsætning for, at vi lykkes med klimatilpasning.

Logo for Klimatilpasning på tværs

Klimatilpasning på tværs

Vi skal i de kommende år investere massivt i klimatilpasning. Region Hovedstaden har derfor taget initiativ til et regionalt partnerskab, Klimatilpasning på tværs, som Brøndby Kommune deltager i.

Understøtning af klimatilpasning

Projektets formål er at understøtte klimatilpasning i Danmark. Projektet skal bidrage med nye vinkler på kendte problemstillinger, så vi fremover kan gennemføre helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger. Det er derfor afgørende, at vi samarbejder på tværs i forpligtende partnerskaber. Projektet ligger godt i tråd med Brøndby Kommunes arbejde med Strategi Brøndby 2030.

I Brøndby Kommune forpligter vi nemlig hinanden på, at vi viser vejen i den grønne omstilling ved at begynde med os selv, og at vi finder løsninger, når det gælder udfordringer med regn og hav. Baggrunden er, at vi skal investere i klimatilpasningsløsninger. Skader efter oversvømmelser koster samfundet og borgerne milliarder af kroner. Det kan derfor godt betale sig at tilpasse sig et ændret klima med stigende havvand, stærke storme og kraftigere nedbør.

Vand kender ikke grænser!

Det betyder, at samarbejde på tværs er en forudsætning for at lykkes med klimatilpasning. Projektet arbejder med at undersøge og udpege mulige klimatilpasningsløsninger på tværs af administrative grænser og kommunegrænser. Projektet har fokus på kyst- og vandløbsstrækninger og er bygget op om to case-områder: Den nordlige del af Køge Bugt og det samlede opland til Værebro Å.

Da begge områder går på tværs af flere kommuner, er det nødvendigt, at vi samarbejder på tværs. Der er særligt fokus på klimatilpasning af kyst- og vandløbsstrækninger inden for de fire tværgående temaer:

  • Bidragsmodeller - hvordan fordeles udgifterne til klimatilpasning
  • Finansieringsmodeller - hvordan kan klimatilpasningsløsninger finansieres
  • Samarbejde på tværs
  • Interessentinddragelse

Læs mere i rapporterne

Du kan læse mere om klimatilpasning i rapporterne udarbejdet af forskere i regi af projektet Klimatilpasning på tværs med finansiering af Region Hovedstaden herunder.

Hvem skal betale for klimatilpasningsløsningerne?

Partnerskabsprojektet Klimatilpasning på tværs er højaktuelt. Projektet kan være med til at bidrage til den dagsorden, som regeringen og folketingets partier er enige om: at opgaven med at klimatilpasse Danmark er så vigtig, at der er brug for handling og solide løsninger. For at det skal lykkes er det vigtig med solid viden på området. 

Læs mere i rapporten: Bidragsmodeller ved klimatilpasning - lovgivningsmæssige rammer

Rapporten er en vurdering af de eksisterende bidragsmodeller i forbindelse med kyst- og vandløbsprojekter. Den giver et samlet overblik over bidragsmodeller, det vil sige hvem, der skal være med til at betale for klimatilpasningsløsninger. Rapporten viser, hvor kompliceret lovgivningen egentlig er og giver et overblik over de lovgivningsmæssige rammer for både vandløbs- og kystprojekter. 

Hvem skal bidrage til betalingen, når vi klimatilpasser Danmark?

Ofte vil svaret være, at dem, som har nytte af, at vi tilpasser os de kommende klimaudfordringer, skal bidrage til finansieringen. Det kaldes nytteprincippet og beskriver, hvordan dem, der har nytte af et projekt, skal bidrage til finansieringen i et omfang, som svarer til deres gevinst.

Læs mere i rapporten: "Hvem skal betale? Bidrgasmodeller for klimatilpasning i kystområder og vandoplande"

Resultatet af undersøgelsen er, at de eksisterende bidragsmodeller samlet set tager udgangspunkt i den relative nytte, som ejere af fast ejendom opnår som følge af klimatilpasningsprojekter. De bidragsmodeller, vi bruger i dag, fungerer altså fint, når der er tale om mindre geografisk afgrænsede områder som f.eks. et sommerhusområde med et jævnt stigende terræn ind i landet. Det er langt mere udfordrende, når det kommer til mere komplekse geografiske områder som f.eks. større sammenhængende byområder, der går på tværs af kommunegrænser, og hvor der er mange private og offentlige interesser. Dertil kommer de samfundsmæssige gevinster og omkostninger, som kan være svære at verificere.

Forskerne bag rapporten foreslår derfor, at vi tager hul på en diskussion om behovet for en bredere forståelse af bidragsfordeling, f.eks. foreslår de at undersøge en mulig ´solidaritets-model´ som supplement til ´nytteprincip-modellen’. Målet er, at både dem, der har direkte og indirekte gevinst af klimatilpasningsprojekterne, bidrager til betalingen. Derudover foreslår forskerne at undersøge mulighederne for at sikre statslig og regional involvering eller koordinering, når det gælder klimatilpasning af større tværkommunale kystområder og vandoplande.

Overordnede pejlemærker for betalingsmodeller

Forskerne skitserer i en ny rapport nogle overordnede pejlemærker for betalingsmodeller for klimatilpasning i vandoplande og kystområder.

Læs mere i rapporten: ”Overordnede pejlemærker for betalingsmodeller for klimatilpasning i vandoplande og på kyster”

Fakta om Klimatilpasning på tværs

Klimatilpasning på tværs er igangsat af Region Hovedstaden, som har bevilliget 3 mio. kr. til projektet. De øvrige partnere bidrager med arbejdstimer og/eller økonomiske midler. Der er etableret to sekretariater i henholdsvis Brøndby og Egedal kommuner. Brøndby Kommune fungerer som sekretariat for kystsporet og Egedal Kommune som sekretariat for vandoplandssporet.

Partnerskabskredsen bag projekter består af: Kommunerne: Ballerup, Bornholm, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Roskilde og Vallensbæk, Rudersdal Kommune på vegne af kommuner i Novafos, Gribskov Kommune på vegne af Nordkystens Fremtid, Forsyningsselskabet Novafos, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Forsikring og Pension samt Region Hovedstaden.

Desuden følger CONCITO, Danmarks Tekniske Universitet, Forsikring og Pension, HOFOR, Region Sjælland og Det Nationale Netværk for Klimatilpasning projektet. Projektet varer fra 1. januar 2020 til 31. december 2021.

Kontakt

Miljøafdelingen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

miljo@brondby.dk

Åbningstider:

Mandag - onsdag  kl. 09.00 - 13.00

Torsdag   kl. 13.00 - 17.30

Fredag  kl. 09.00 - 12.00

 

Telefontider:

Mandag - onsdag  kl. 09.00 - 14.30

Torsdag  kl. 09.00 - 17.30

Fredag  kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 15. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune