KOL rehabilitering

Vil du vide noget om KOL, og møde andre i samme situation som dig, og lave motion og bevægelse? Kontakt KOL Hotline hvis du er borger eller pårørende og har spørgsmål til din medicin, eller andet i forbindelse med KOL.

Vil du vide noget om KOL, og møde andre i samme situation som dig, og lave motion og bevægelse, så det ikke kun sætter pulsen op, men også giver smil på læben - Så er vores KOL-hold måske noget for dig?

KOL Hotline

Har du eller har du en pårørende med KOL kan du ringe til vores KOL-sygeplejersker.

Vi kan hjælpe dig i forhold til at sikre at du får den rigtige inhalationsmedicin og tager den korrekt. Hjælpe med at håndtere åndenød og hoste, få viden om sygdommen og det at leve med KOL.

Vi kan også hjælpe dig videre med for eksempel rygestop, hjælp til optimal ernæring, fysisk aktivitet med videre.

Hoste

Har du KOL, kan du også opleve at hoste slim op, have langvarige forkølelser, som sætter sig i brystet eller gentagne luftvejsinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse.

 

Har du i mere end 2 måneder haft et eller flere lungesymptomer, har du måske KOL. Det er vigtigt, at du reagerer på lungesymptomer, som du har haft i mere end 2 måneder. KOL er en sygdom, som uden behandling, forværres hver eneste dag. Jo tidligere KOL opdages, jo flere gode leveår kan du få.

Hvordan bliver jeg testet for KOL

Det er din læge, der kan stille en KOL diagnose ved at foretage en lungefunktionsmåling, som også kaldes for en spirometri.

En lungefunktionsmåling foregår ved, at du puster alt, hvad du kan ind i et lungefunktionsapparat, der kan måle, hvor meget luft du puster ud, og hvor hurtigt du puster luften ud.

Du kan få målt din lungefunktion enten hos din egen læge eller på en lungemedicinsk afdeling (du kan bede din læge om en henvisning).

Kronisk betyder, at det er en sygdom, du skal leve med resten af livet. Men du kan bremse sygdommens udvikling ved at:

  • Stoppe med at ryge
  • Tage medicin
  • Dyrke motion

Obstruktiv betyder, at luftvejene er obstruerede, det vil sige forsnævrede. Rent praktisk vil det sige, at det kræver mere arbejde at få luften til at komme rundt i lungerne end normalt.

KOL er en lungesygdom, som gør, at din lungefunktion er nedsat.

Det vil sige, at du ikke kan tømme dine lunger så hurtigt som normalt, fordi bronkiesystemet (link til lungernes funktion) er forsnævret, og det elastiske væv i lungerne er ødelagt. Det kaldes for luftvejsobstruktion. Lungerne er blevet slappe, og bronkierne er tykke og snævre.

 

Hvad er der galt med luftveje og lunger

Har du KOL, vil du typisk have to forskellige lungeskader:

  • Luftvejene er forsnævrede, så luften ikke kan passere frit igennem
  • Lungevævet er ødelagt (det der kaldes emfysem)

KOL findes i mild, moderat, svær og meget svær grad.

Hvorfor får man KOL

Mindst 85 % af alle tilfælde af KOL skyldes rygning, men der er også andre faktorer som fx arvelighed og arbejdsmiljø, der kan være medvirkende til, at du får KOL.

De fleste mennesker er 50-60 år, når de får diagnosen stillet. Og sygdommen kommer ofte snigende. En stor del af dem, som får konstateret KOL, har haft sygdommen i mange år, inden diagnosen bliver stillet.

Reagerer du på symptomerne i tide, kan du leve et godt liv med KOL. Derfor er det vigtigt at få målt din lungefunktion, hvis du oplever et eller flere lungesymptomer, som hoste, åndenød, pibende/hvæsende vejrtrækning.

KOL Hotline

Har du spørgsmål til håndtering af KOL eller har du en pårørende med KOL, så kontakt vores KOL-sygeplejersker på hotline 5116 60 06

 

Kontakt

Træningscenter Brøndby

Horsedammen 36A
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 21 73

traening@brondby.dk

_____________________________

Social- og Sundhedsforvaltningen
Ældre og Omsorg

Telefontid

Mandag til torsdag:

Fra 8.00–12.00, og fra 13.00–14.00

Fredag:

Fra 8.00–12.00

Sidst opdateret den 18. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune