Gratis tilbud til børn og unge med overvægt
Sundhedsplejen i Brøndby Kommune tilbyder hjælp til børn og unge med overvægt i alderen 3-18 år.
Sundhedsklinikken
Det kan være svært og uoverskueligt at ændre vaner og smide de ekstra kilo. Men der er hjælp at hente, hvis dit barn har overvægt.
I kommunens sundhedspleje har vi et gratis tilbud for børn og familier med overvægt, som ønsker at opnå vægttab og en sund hverdag. Tilbuddet er gratis og varer så længe, I har brug for.
Vores tilgang bygger på den anerkendte ’Holbæk-metode’, som er den metode, der har haft størst succes med at hjælpe børn og familier med vægttab.
Vi har særligt fokus på barnet og den unge, men hele familien bliver inddraget, hvor vi i samarbejde udformer en plan for, hvordan I kan opnå vægttab og en sund hverdag.
Kontakt Sundhedsplejen for at tilmelde jer eller ring, hvis I vil høre mere om hvordan vi kan hjælpe dit barn og familie.
Sundhedsplejen tlf.: 43 28 23 99 eller sundhedsplejen@brondby.dk
Læs mere på www.brondby.dk/sundhedsklinikken
Læs mere om forløbet
Familier med børn/unge fra 3-18 år som har overvægt
Er I i tvivl, om jeres barn har overvægt, kan I spørge din sundhedsplejerske og få en vurdering. Jo før man griber ind over for en uhensigtsmæssig vægtudvikling, jo lettere er det at komme på rette spor.
Kontakt Sundhedsplejen for at høre mere.
Når I starter i et forløb får I individuel vejledning, støtte og hjælp til at begrænse uhensigtsmæssig vægtudvikling.
Målet er at barnet/den unge trives bedre, bliver gladere og får mere selvtillid og kan deltage mere aktivt i fællesskaber med andre børn/unge.
Forløbet i Sundhedsklinikken tager udgangspunkt på Holbæk-modellen som er udviklet af overlæge Jens-Christian Holm. Erfaringen viser, at syv ud af ti børn taber sig og opnår bedre trivsel med metoden.
Vi laver en individuel plan med 10-20 punkter, som hele familien lever efter og hjælper barnet til vægttab. Arbejdspunkterne er aftaler om bl.a. antal af måltider, sukkerholdige drikke, søde sager, spiseøvelser, motion og tidsforbrug ved tv og computer. Ved første samtale aftales det videre forløb med opfølgningssamtaler ca. hver anden måned.
I vil få hjælp og vejledning til at klare de udfordringer og problemer, som I møder undervejs i forløbet.
Omfanget er cirka seks årlige samtaler som foregår i Sundhedsklinikken. Til samtalerne deltager både barnet og forældrene.
Kontakt Sundhedsplejen på tlf. 43 28 23 99 eller via mail: sundhedsplejen@brondby.dk.
Adressen er Horsedammen 42, 2605 Brøndby.
