Klinik for overvægtige børn, KOB

Sundhedsplejen i Brøndby Kommune tilbyder behandling af overvægtige børn og unge i alderen 3-18 år.

Sundhedsplejen i Brøndby Kommune tilbyder individuel vejledning, støtte og hjælp til at stoppe vægtøgning, hvilket med tiden og højdetilvækst vil betyde, at barnet bliver slankere. Hvis barnet allerede er udvokset er målet med tiden vægttab.

Resultatet kan være, at barnet/ den unge trives bedre, bliver gladere og får mere selvtillid og kan deltage mere aktivt i fællesskaber med andre børn/unge.

Tilbuddet henvender sig både til barnet/den unge og familien, da en vellykket indsats kræver, at hele familien bakker op. Holbæk-modellen er en fantastisk mulighed for at lette dit barns liv og skabe fysisk og mental trivsel i jeres familie.

Behandlingen tilbydes overvægtige børn og unge i alderen 3-18 år.

Information om tilbuddet

Hvem kan deltage?

Familier med børn/unge fra 3- 18 år som har overvægt
Familier der er motiverede for at ændre livsstil
Familier som kan komme til samtale hos sundhedsplejersken ca. hver 6.-8. uge

Behandlingen

Vi laver en individuel plan, og I vil få hjælp og vejledning til at klare de udfordringer og problemer, I møder undervejs i forløbet. Omfanget er cirka seks årlige samtaler som foregår på klinikken for overvægtige børn i sundhedsplejens lokaler på Nørregård, Horsedammen 42 i Brøndbyøster. Behandlingen er baseret på et samarbejde med gensidig tillid. Som udgangspunkt deltager barnet/den unge, begge forældre og eventuelt også søskende.

Hvad kræver det af jer som familie?

Det allervigtigste er, at hele familien er indstillet på de nye sunde vaner. Det er også vigtigt, at I kommer til samtalerne og overholder de aftalte tider. Forløbet er ikke tidsbegrænset og det kan fortsætte så længe familien og overvægtsteamet vurderer, at der er behov for det, eller til barnet er voksent.

Hvordan kommer I med?

I tilmelder jer et forløb ved at kontakte sundhedsplejen på telefon eller mail. Se kontaktinformationer nederst på siden.

Kontakt

Sundhedsplejen

Horsedammen 42 gang C
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 23 99

Sidst opdateret den 01. oktober 2021
Skrevet af Brøndby Kommune