Corona for virksomheder

Corona eller COVID-19 har stadig indflydelse på virksomheders hverdag. Vi har samlet en række relevante muligheder for at få hjælp til virksomheden

Erhvervsstyrelsens hotline

Hvis man som virksomhed har spørgsmål relateret til Corona-virus, kan man ringe til Erhvervsstyrelsens hotline Tlf.: 7220 0034.

Hotlinen er åben fra mandag til torsdag mellem kl. 8.30-16 og fredag kl. 9-15.

Muligheder for kompensation/ COVID-19 Relief Packages for Companies

Få overblikket over kompensationsmuligheder for dansk erhvervs- og kulturliv på virksomhedsguiden.dk

COVID-19 Relief Packages for Companies in Denmark

The Danish government and a united Danish Parliament have passed several Relief Packages for all businesses in Denmark with a CVR number – also fully foreign-owned companies. In order to assist and inform foreign owned businesses in Denmark, Copenhagen Capacity has translated the Relief Packages and gathered relevant information. We will update the information continuously at www.copcap.com

Workshops og webinarer

Erhvervshus Hovedstaden afholder løbende effektive workshops og webinarer som holder dig opdateret om relevante emner, herunder også emner afledt af corona-virus. Workshops og webinarer tilbyder relevant viden om forskellige temaer. Nystartede virksomheder kan melde sig til Iværksætterintro-webinarer, og få viden om alle relevante emner.

Se den fulde liste over samtlige workshops og webinarer.

Copenhagen Business Hub/ Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Hovedstaden er klar til at hjælpe alle virksomheder, der ønsker dialog og sparring til f.eks. at komme igennem krisen. Erhvervshusets konsulenter er gratis og kan for eksempel hjælpe med økonomi, forretningsudvikling eller andre udfordringer. Du kan kontakte Erhvervshus Hovedstaden på telefon: 30 10 80 80 både med udfordringer i forhold til corona/covid-19 og med andre emner for iværksættere. Uden for åbningstiden og når der er ventetid kan du udfylde en formular, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.


Læs mere om Erhvervshusets ydelser og hvordan du kan få hjælp.

Copenhagen Business Hub - overblik over virksomhedens likviditet

Her får du et overblik over dine mange muligheder for hjælp og sparring fra erfarne forretningsudviklere. Læs f.eks. om hvordan du får et overblik over din virksomheds likviditet nu og forventet, og benyt dig af de to beregnings-værktøjer.

Copenhagen Business Hub - Early Warning

Måske oplever du, at Coronavirus eller COVID-19 har økonomiske konsekvenser for dig og din virksomhed? Vi tilbyder rådgivning og sparring om, hvordan du kommer bedst igennem krisen. Hjælpen er gratis, uvildig og fortrolig! Se mere på Early Warning.

Copenhagen Business Hub - økonomitjek

Har du sat tal på krisen? Har du overblik over din omsætning og likviditet? Er budgettet blevet tilpasset den nye virkelighed? Hvis ikke, så book et økonomitjek hos Erhvervshus Hovedstaden og få styr på din økonomi. Et økonomitjek varer 1 time og afhængig af dit udgangspunkt kan du tage fra mødet med:

✔ Et styrket overblik over din virksomheds likviditet

✔ Afdækning af evt. økonomiske udfordringer og veje til hjælp

✔ Forslag til enkle værktøjer til din økonomistyring

✔ Afdækning af kapitalbehov

✔ Bud på veje til kapital og finansiering

✔ En retning for dit videre forløb.

Kontakt forretningsudvikler Rikke Bøgely og få et overblik over din økonomi.

Tilmeld dig hos Erhvervshus Hovedstaden

Samling af myndighedssider

Samling af alle danske myndigheders informationer til virksomheder i forbindelse med Corona.
Læs mere på www.politi.dk

Hotline om de midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet

Du kan kontakte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings landsdækkende hotline for virksomhedsservice på tlf. 72 20 03 50, hvis du har spørgsmål til for eksempel arbejdsfordeling, varsling eller øvrige midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af regeringens initiativer for at begrænse spredningen af coronavirus/covid-19.

Læs mere hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ansættelsesret og kontrakter

Dansk Industri (DI) har samlet konkret rådgivning til arbejdsgivere, links til ansættelsesretlige spørgsmål, spørgsmål til kontrakter og force majeure og andet. Desuden har Advodan forfattet en kort praktisk orientering omkring ansættelsesret til alle virksomheder og lønmodtagere vedrørende Corona-situationen.

Dansk Industris hjemmeside
Advodans hjemmeside

Vækstfonden - Få en økonomisk håndsrækning

Vækstfonden kan snart give en økonomisk håndsrækning til virksomheder i forbindelse med tab som følge af covid-19.

Den økonomiske hjælp fra Vækstfonden sker via en kautionsordning, som skal gøre det muligt for virksomheder, hvis forretning i særlig høj grad er påvirket af spredningen af covid-19, at få en finansiel håndsrækning.

Læs mere på Vækstfondens hjemmeside

Transportvirksomheder - FAQ vedrørende corona

Transportministeriet har udarbejdet en guide med svar på de mest stillede spørgsmål vedrørende vejtransporten og indrejserestriktioner ved de danske grænser i forbindelse med håndtering af coronasmitte.

Den kan findes her: Guide til transportvirksomheder

Sygedagpenge og refusion - Brøndby jobcenter

Jobcenteret er klar til at hjælpe dig i forhold til spørgsmål om sygedagepenge og refusion.

Du kan skrive en mail til jobcenter@brondby.dk

Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning

I sommeren 2020 gik Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning for de erhvervsrettede covid-19 kompensationsordninger i luften. En ordning igennem hvilken, alle og enhver anonymt kan indberette oplysninger om svindel med en af Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger.  Dette gælder også forhold der ligger før whistleblowerordningens etablering.

Læs mere og find link til indberetning på virksomhedsguiden

 

 

 

 


Siden opdateres løbende.

Kontakt

Brøndby Erhvervsservice

Erhvervskonsulent Eva Vejdik Gottlieb
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 21 68

erhvervsservice@brondby.dk

Sidst opdateret den 13. juli 2021
Skrevet af Brøndby Kommune