Farligt affald

Der kan være miljøfarlige stoffer i dit bygge- og anlægsaffald. Det er dit ansvar at få identificeret farlige stoffer og materialer i dit bygge- og anlægsaffald. Her på siden kan du læse mere om, hvad farligt affald er.

Screen for miljøfarlige stoffer

Du skal være opmærksom på, at der kan være miljøfarlige stoffer i dit bygge- og anlægsaffald. Som bygherre er det dit ansvar at få identificeret eventuelle farlige stoffer og materialer i dit bygge- og anlægsaffald, så det kan blive frasorteret og håndteret.

For at kunne sortere affaldet korrekt, er det nødvendigt at screene bygningen eller anlægget for miljøfarlige stoffer, inden arbejdet går i gang. Det er særligt bygninger og anlæg, der er bygget eller renoveret i perioden 1930 til slutningen af 1980’erne, der kan indeholde farlige stoffer som for eksempel asbest, bly, kviksølv, PCB og klorparaffiner. Vær opmærksom på at klorparaffiner blev brugt frem til 2001.

Hvis din bygning er opført eller renoveret i perioden 1950-1977 skal der foretages en PCB-screening. Hvis en gennemgang af bygningen viser, at der er miljøskadelige stoffer i bygningen, skal du følge særlige krav til håndtering, sortering og bortskaffelse for de enkelte stoffer. Læs mere om miljøfarlige stoffer hos Renover-Sikkert 

Afhængigt af koncentrationen af de enkelte stoffer i jeres byggeaffald vil kommunen anvise affaldet som rent, forurenet eller farligt. Du kan herunder se de mest almindeligt forekommende stoffer og deres grænseværdier, som du skal være opmærksom på.

Hvad er farligt affald?

PCB

I perioden ca. 1950-1977 blev PCB (Polychlorede Biphenyler) brugt i en lang række byggematerialer. Anvendelsen af PCB er i dag forbudt, men stoffet findes stadig i vores omgivelser.

PCB er især anvendt i:

  • Fuger
  • Termoruder
  • Lim
  • Maling
  • Visse elektriske komponenter.

PCB er en sundhedsskadelig miljøgift, der ophobes i kroppen og bl.a. kan give fosterskader og være kræftfremkaldende. Derfor skal nedtagning og transport af PCB-holdigt affald foretages med stor varsomhed for at undgå, at det bliver spredt i miljøet.

Læs mere om, hvordan du skal undersøge din bygning for PCB, og hvordan PCB-holdigt byggeaffald skal håndteres i PCB-guiden

Asbest

Asbest var et populært byggemateriale, der blev anvendt fra 1920’erne til slutningen af 1980’erne. Du skal derfor være særlig opmærksom på asbest, hvis dit hus er bygget eller renoveret i denne periode.

Asbest findes hovedsagligt i:

  • Tagbelægninger (eternittage, fra 1920-1986 – men ses frem til 1988)
  • Beklædningsplader til både indendørs og udendørs brug (eternitplader, fra 1930-1985)
  • Loft- og vægplader (fra 1954-1980)
  • Vinyl (fra 1930-1980)
  • Støbegulve (fra 1920-1980)
  • Puds (fra 1953-1980)
  • Fliseklæber (fra 1962-1976)
  • Spartel- og fugemasse (indtil 1972)
  • Rørisolering (indtil 1972)
  • Isolering til elkabler (fra 1930-1980)
  • Luftkanaler (fra 1954-1980)

Læs mere om asbest hos Renover-Sikkert

Hvis der er asbestholdige materialer i din bygning, er det lovligt at lade dem sidde, indtil de skal fjernes ved renovering. Asbest er først farligt, når det asbestholdige materialer beskadiges. Det er ikke tilladt at genbruge materialer med asbest, og det vil derfor blive anvist af kommunen til deponi.

For at mindske risiko for spredning af asbest til mennesker og miljø anbefaler Brøndby Kommune, at du altid får et godkendt firma til at fjerne dit asbestholdige byggeaffald. Det skyldes at asbest er meget sundhedsskadeligt, og en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger skal derfor overholdes.

Læs mere om håndtering af asbestholdige materialer hos Arbejdstilsynet Læs mere om håndtering af asbestholdige materialer hos Asbest-huset

Tjek om dine eternitplader indeholder asbest

Asbesttage kan opdeles i bølge-eternitplader og de mindre anvendte skifer-eternitplader. Produktionen af tagplader med asbest stoppede i 1988, og man har kunne købe tagplader uden asbest siden 1984.

Du kan derfor gå ud fra, at:

  • Eternittage etableret før 1984 indeholder asbest
  • Eternittage etableret i perioden 1984-1988 kan indeholde asbest
  • Eternittage etableret efter 1988 ikke indeholder asbest.

Du kan tjekke om eternitpladerne indeholder asbest ved at kigge på undersiden af tagpladen. Der er påtrykt et nummer med 5-10 cifre. Hvis det første ciffer er 0 eller 1, så indeholder pladen asbest.

Du skal være opmærksom på flere ting, hvis du ønsker at rense dit asbesttag.

Højtrykrensning af asbesttage må kun udføres af et godkendt tagrensefirma, som har fået dispensation fra Arbejdstilsynet. Højtryksrensning er forbudt for private og firmaer uden dispensation fra Arbejdstilsynet. Det er dog tilladt at rense asbesttag ved at bruge en stiv kost eller børste (dog ikke stålbørste) og vand under almindelig vandværkstryk. Rensning skal foregå uden brug af hurtiggående værktøj som for eksempel elektriske slibemaskiner. Det er også forbudt at skære eternitplader med en vinkelsliber. Du skal generelt undgå at bruge rensemidler, specielt hvor tagvandet bliver ledt til regnvandssystemet, da vandet løber direkte i vandløb eller søer uden rensning.

Tag hensyn til omgivelser og arbejdsmiljø ved nedrivning af asbesttage

Du skal tage hensyn til omgivelser og arbejdsmiljø ved nedrivning af asbesttage, og du skal derfor fjerne tagpladerne i så hel en tilstand som muligt. Du må ikke smide dem ned på jorden oppe fra taget eller brække dem i mindre stykker. Det er vigtigt, at tagpladerne ikke afgiver støv til omgivelserne under opbevaring og transport, da det er støvet, der udgør en sundhedsrisiko. Du bør orientere dig i reglerne for håndtering af asbestholdige materialer, inden du går i gang med arbejdet.

Hvis asbest bliver spredt til omgivelserne, er det både besværligt og dyrt at foretage en oprensning. Hvis nedrivningen af et tag medfører en forurening, er det den enkelte grundejer, der hæfter for udgifterne til oprensning af forureningen. Hvis der opstår en forurening, skal kommunen kontaktes så hurtigt som muligt. Læs reglerne for redrivning af asbesttage i Asbestbekendtgørelsen kap. 7

Bly, kviksølv og andre tungmetaller

Tungmetaller er i stor udstrækning blevet anvendt i mange forskellige byggematerialer fra før år 1900 og frem til i dag. Tungmetaller er giftige for mennesker og miljø. Det er derfor vigtigt, at du får håndteret og afskaffet dit byggeaffald som indeholder tungmetaller rigtigt.

Tungmetaller findes ofte i:

  • Maling – specielt fra før 1950
  • Linoleumsgulve
  • PVC-holdige byggematerialer f.eks. vinyl, tagrender, trapezplader og kloakrør
  • Fliser og klinker
  • Bly inddækninger ved skorsten og vinduer
  • El-kabler med blykappe

Læs mere om tungmetaller hos Renover-Sikkert

Klorparaffiner

Klorparaffiner har primært været tilsat rustbeskyttende maling, grundmaling og plastmaterialer (fx kabler) og fugematerialer. Klorparaffiner blev tilsat materialerne som erstatning for PCB, da PCB blev forbudt i 1977. Klorparaffiner er blevet brugt frem til 2001.

Klorparaffiner er kræftfremkaldende, og hvis et materiale indeholder mere end 1 % bliver det klassificeret som farligt affald.

PAH’er

PAH’er (Polyaromatiske hydrocarboner) er nogle særlige tjærestoffer, som man finder i asfalt, tagpap og andre tjæreholdige produkter som for eksempel klæber til teglsten, parketgulve, linoleum og plast. Det dannes også ved brand og findes således også i skorstene.

PAH’er er blandt andet kræftfremkaldende og kan give fosterskader.

Kontakt

Miljøafdelingen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

miljo@brondby.dk

Åbningstider:

Mandag - onsdag  kl. 09.00 - 13.00

Torsdag   kl. 13.00 - 17.30

Fredag  kl. 09.00 - 12.00

 

Telefontider:

Mandag - onsdag  kl. 09.00 - 14.30

Torsdag  kl. 09.00 - 17.30

Fredag  kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 22. juni 2021
Skrevet af Brøndby Kommune