Tilbage til nyhedsoversigt

Slut med tidsbestilling til corona-test

Fra onsdag den 1. september er det slut med at bestille tid til test på coronaprover.dk, hvis du skal have en PCR-test i Kulturhuset Kilden.

Tidligere skulle man booke tid til corona-test i Kulturhuset Kilden, mens man kunne komme lige ind fra gaden og få en kvik-test i Kulturhuset Brønden.

Denne model blev lempet lidt i sommer, da det nu blot var i åbningstidens første tre timer, at det var nødvendigt med tidsbestilling. Resten af dagen kunne man blot møde op uden tidsbestilling og få en PCR-test.

Men nu har Regionen så valgt helt at fjerne tidsbestillingen. Det betyder, at du fra og med på onsdag den 1. september bare møder op til PCR-test i Kulturhuset Kilden uden tidsbestilling- Nøjagtig som du kender det fra kvik-test i Kulturhuset Brønden.

Kviktest i Brønden

  • Alle ugens dage kl. 8-20
  • Der er ingen tidsbestilling, bare mød op
  • Der podes i næsen - kort testpind
  • Du giver dit telefonnummer og får svar inden for 15 minutter
  • Det er for alle fra 6 år
  • Husk sundhedskort
  • Hvis du er nær kontakt eller har symptomer, er en kviktest ikke tilstrækkelig. Så skal du testes med en PCR-test

Adresse: Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum

PCR-test i Kilden

  • Mandag, onsdag, fredag og søndag kl. 8.00-13.45
  • Tirsdag, torsdag og lørdag kl. 15.15-21.00
  • De tre første timer skal der bestilles tid. Derefter er der adgang uden tidsbestilling. NB! Uden tidsbestilling fra onsdag den 1. september.
  • Der podes i halsen (PCR)
  • Du får svar inden for 48 timer, ofte dagen efter på sundhed.dk
  • Det er for alle fra 2 år
  • Husk sundhedskort

Adresse: Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31

Kontakt

Kommunikationsteam

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

kommunikation@brondby.dk

Sidst opdateret den 30. august 2021
Skrevet af Brøndby Kommune