Tilbage til nyhedsoversigt

Gratis vaccination mod influenza

Vaccination mod influenza er gratis for alle, der er fyldt 65 år, børn i alderen 2-6 år, gravide i 2. og 3. trimester, svært overvægtige samt voksne og børn, som lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.

Influenzasæsonen står for døren og fra 1. oktober tilbyder Sundhedsstyrelsen gratis vaccination mod influenza til:

  • Alle personer, der er fyldt 65 år
  • Alle børn i alderen 2-6 år
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Voksne og børn med visse kroniske sygdomme fx hjerte- eller lungesygdomme
  • Overvægtige med et BMI på 35 eller derover
  • Førtidspensionister
  • Personale i sundheds- og plejesektoren, der har opgave med pleje, omsorg og behandling af borgere, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza
  • Andre personer (børn og voksne) i særlig risiko (nærmere oplysninger hos lægen)

Som noget nyt tilbydes alle børn i alderen 2-6 år også vaccination mod influenza. Børn skal vaccineres hos lægen og de bliver tilbudt vaccinationen som næsespray.

Sådan får du vaccinationen

Bestil tid til vaccination hos lægen, mød op på apoteket eller henvend dig, hvor du plejer at blive vaccineret.

Er du i tvivl om, hvorvidt du eller en af dine nærmeste hører til i en af grupperne, kan du kontakte din læge. Lægen kan hjælpe med at vurdere, om vaccinationen er relevant for dig.

Kontakt

Kommunikationsteam

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

kommunikation@brondby.dk

Sidst opdateret den 06. oktober 2021
Skrevet af Brøndby Kommune