Tilbage til nyhedsoversigt

Fremover er nærkontakter kun dem, som deler hustand med en smittet

Hvis en person i din hustand er smittet med covid-19, skal du fremover gå i selvisolation blive PCR-testet på 4.- og 6. dagen.

Gældende fra den 20. december 2021, har Sundhedsstyrelsen ændret definitionen af ’nærkontakter’.  Fremover skelnes der mellem ’hustandskontakter’ og ’øvrige kontakter’. Man er kun nærkontakt, hvis en person man deler hustand med, er smittet med covid-19.

Personer i hustanden skal gå i selvisolation

Alle hustandskontakter opfordres til at gå i selvisolation og blive PCR-testet på 4.- og 6. dagen efter sidste kontakt til den smittede person. Hvis der opstår udfordringer med PCR-test kapaciteten, kan 6. dags test i stedet være en hurtigtest.

Selvisolationen kan ophæves efter negativt svar på testen fra 4. dagen.

Opfordringen til selvisolation gælder ikke for personer som har fået 3. vaccinationsstik samt personer, der har været smittet inden for de seneste 12 uger.

Øvrige kontakter skal ikke gå i selvisolation, men opfordres til test på 0.- 4. dagen

Øvrige kontakter til den smittede, både vaccinerede og ikke vaccinerede, anbefales ikke selvisolation med mindre de udvikler symptomer på covid-19. Øvrige kontakter anbefales hurtigtest (evt. selvtest) hurtigst muligt og igen på 4. dagen efter sidste kontakt til den smittede.

’Øvrige kontakter’ kan blandt andet være:

  • Personer, som den smittede har siddet ved siden af eller lige overfor til et møde
  • personer, der har været til middag med den smittede
  • personer, som smittede har dyrket kontaktsport med eller siddet i en bil med
  • klassekammeraterne i stamklassen til en smittet elev i grundskolen mv.

Se Sundhedsstyrelsens vejledning for smitteopsporing og håndtering som nærkontakt

Kontakt

Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

born@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 09.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Undgå lang ventetid i telefonen 

Sidst opdateret den 21. december 2021
Skrevet af Brøndby Kommune