Brøndbys borgere inviteres til grønt dialogmøde

Hvordan ser Brøndbys grønne fremtid ud? Det vil Brøndby Kommune finde ud af sammen med borgerne. Alle borgere er derfor inviteret til grønt dialogmøde den 28. april 2022 i Schneekloth-hallen.

Brøndby Kommune inviterer til grønt dialogmøde for sammen med borgerne at finde ud af, hvordan de grønne løsninger ser ud for vores by og kommune.

Mødet holdes torsdag den 28. april kl. 17-20 i Schneekloth-hallen og der serveres mad og kage, så deltagerne kan skippe madlavningen.

Hvem kan komme?

Mødet er for alle, der vil være med til at bidrage med inputs til hvilke projekter, initiativer og idéer, det kræver at komme i mål med Brøndbys grønne omstilling. Hvordan ser den grønne hverdag ud for os som borgere, og hvor vil vi gerne lægge vores fælles kræfter?

Du behøver hverken vide noget særligt om CO2-afgifter, nationale klimaaftaler eller være opdateret på den nyeste viden om klima og biodiversitet. På mødet er der mulighed for, at du kan byde ind med idéer og løsninger, men du kan også komme og lytte og blive inspireret.

Hvorfor inviterer vi?

Vi mødes fordi, at Brøndbys politikere i april 2022 vedtager en klimaplan for kommunen. Klimaplanen har nogle faste mål for den grønne omstilling, men de løsninger og projekter, som vi skal nå målene med, er alle borgere i Brøndby inviteret til at bidrage til. Planen præsenteres til mødet.

Når mødet er slut, kan de nye idéer og grønne initiativer skrives ind i planen.

Kom og vær med til mødet og vær med til at forme Brøndbys grønne fremtid.

Du tilmelder dig via hjemmesiden her.

Hvis du har nogen spørgsmål til dialogmødet, kan du skrive til Miljøafdelingen: miljo@brondby.dk.

Sidst opdateret den 28. marts 2022
Skrevet af Brøndby Kommune