Borgermøde: Sådan sparer du på energien og på pengene

Kom til inspirationsmøde den 24. november og bliv klogere på, hvordan du kan spare på energien derhjemme og spare penge.

Hvordan kan du spare på energien derhjemme og spare penge?

Brøndby Kommune og SparEnergi.dk fra Energistyrelsen inviterer til inspirationsmøde om, hvordan du kan spare på energien i hjemmet.

Kulden nærmer sig med hastige skridt, energipriserne er høje, og det kan mærkes på pengepungen. Kom og få gode råd til, hvordan du kan spare på el- og varmeregningen. SparEnergi.dk's energirådgiver præsenterer en række gode vaner, du kan implementere i din dagligdag og fortæller om, hvordan du kan spare energi på længere sigt ved at renovere din bolig.

Kom til borgermøde den 24. november kl. 17-19

Det foregår torsdag den 24. november kl. 17-19 i Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby.

Vi byder på let aftensmad og en sodavand. Og du får også mulighed for både at snakke med medarbejdere fra Brøndby Kommune og SparEnergi.dk.

Vidste du...

...at en familie på fire kan spare ca. 6.000 kr. om året, hvis alle korter deres bade ned til 2 minutter om dagen?

...at du kan spare næsten 10.000 kr. om året, hvis du isolerer din uisolerede hulmur med 125-130 mm isolering i et gasopvarmet hus på 140 m2

Det og meget mere kan du høre mere om, når SparEnergi.dk´s energirådgiver fortæller om, hvordan du kan spare på energien og spare penge både nu og på sigt.

Kontakt

Klima og Miljø

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 24 35

miljo@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 03. maj 2023
Skrevet af Brøndby Kommune