Guide til julearrangementer i Brøndby

Traditionen tro byder november og december på en række hyggelige og gratis julearrangementer for både børn og voksne. Så kig med og lad dig inspirere af vores lille guide.

Rådhusets juletræstænding
Fredag den 25. november, kl. 16-17.30

Glæd dig til det festlige julearrangement for hele familien, når borgmesteren tænder lysene på det store juletræ foran Brøndby Rådhus. Der vil være julesange og salg af julepynt m.v. fra boderne. Julemanden kommer også forbi og deler slikposer ud til de første 250 børn og gløgg og æbleskiver til de første 250 voksne.
Sted: Brøndby Rådhus, Park Allé 160

Naturskolens Juleværksted
Lørdag den 26. november, kl. 10.00-14.00

Brøndby Naturskole afholder Naturskolens hyggelige Juleværksted for hele familien. Arrangementet finder sted den november fra 10-14 på Voldgaden 21D, 2605 Brøndby i samarbejde med Artists in Residence og Vejpladsen. På dagen vil der blive mulighed for at lave juledekorationer, dyppe lys, lave hjemmekogte klejner på brændekomfur, høre juleeventyr, køre i hestevogn fra 11-13, samt at være kreativ med træ.  Arrangementet er gratis og på eget ansvar. Vi glæder os til at se jer.
Sted: Voldgaden 21D, 2605 Brøndby

Julemarked i Middelalderlandsbyen
Lørdag den 26. november, kl. 10.30-16.00

Historielauget af 2021 afholder igen i år hyggeligt julemarked med boder og kaffe/the med kager, der kan købes til næsten middelalderlige priser. Der vil blive arbejdet i landsbyen på dagen med håndværk og der vil være mulighed for at købe gaver og lækkerier i salgsboderne. Til frokost sælger Korsfarerne vanen tro mjød.
Sted: Nybovej 11, 2605 Brøndby

Julemarked på JAC Vestegnen
Lørdag den 26. november, kl. 13.00-16.30

Job & Aktivitetscenter Vestegnen afholder julemarked på Hesselager. Til julemarkedet vil der være boder med udstilling og salg af egen produktion, lav-selv juledekorationsværksted, bag-selv småkager, musik, salg af juletræer og en julecafé med godt til ganen.
Sted: Hesselager 7-11, 2605 Brøndby

Hils på Julemandens rensdyr fra Nordpolen
Lørdag den 26. november kl. 12-14

Hvad ville julen egentlig være uden besøg fra Nordpolen? Julemandens rensdyr kommer på besøg i  Kulturhuset Brønden lørdag den november kl. 12-14. Kom forbi og hils på rensdyret, som man gerne må kæle, klappe og blive fotograferet med.
Sted: Kulturhuset Brønden

Børneteater: En Rigtig Nisse
Søndag den 27. november kl. 13

Juleforestillingen ’En Rigtig Nisse’ om nissetrylleri og forvekslinger vises i Kulturhuset Brønden søndag den 27. november kl. 13. Forestillingen handler om Ida, der vil springe julen over i år. Hun opdager dog snart, at der bor en nisse hjemme hos hende, som absolut ikke har tænkt sig at springe julen over i år. Forestillingen er for de 3-8-årige og deres voksne.
Billetter kan bookes på oplevbrondby.dk fra slutningen af november.
Sted: Kulturhuset Brønden

Børneteater: Julemandens rensdyr
Lørdag den 3. december kl. 12

Den hyggelige teaterforestilling ’Julemands rensdyr’ kan opleves på Brøndbyvester Bibliotek lørdag den 3. december kl. 12. Rudolf og de andre rensdyr er gode til at gemme sig, og derfor har Julemanden brug for både børn og voksnes hjælp til at kalde dem frem.
Forestillingen er for de 3-6-årige og deres voksne.
Billetter kan bookes på oplevbrondby.dk fra slutningen af november.
Sted: Brøndbyvester Bibliotek

Børneteater: Nissemor og Kanelia i julenød
Fredag den 16. december kl. 16

I Kulturhuset Kilden kan man den 16. december kl. 16 opleve teaterforestillingen ’Nissemor og Kanelia i Julenød’ – en sjov og eventyrlig teaterforestilling for de 2-7-årige og deres voksne. Forestillingen er fyldt med skøre påfund, iørefaldende sange og julehygge. 
Billetter kan bookes på oplevbrondby.dk fra slutningen af november.
Sted: Kulturhuset Kilden

Kreative juleworkshops i december

I løbet af december vil du kunne deltage i en masse kreative juleworkshops hos Brøndby Kulturhuse og  Biblioteker. Du kan bl.a. lave lys, juledekorationer, julekugler og smykker. 

Hele juleprogrammet hos Brøndby Kulturhuse og Biblioteker bliver tilgængeligt i slutningen af november.

Kontakt

Kommunikationsteam

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

kommunikation@brondby.dk

Oplev Brøndby

Kulturhuset Kilden
Nygårds Pl. 31
2605 Brøndby

oplev@brondby.dk

Sidst opdateret den 09. november 2023
Skrevet af Brøndby Kommune