Vejkrydset Sydgårdsvej-Søndre Ringvej Kryds ombygges frem til august 2023

Letbanearbejdet vil påvirke vejkrydset Sydgårdsvej-Søndre Ringvej fra søndag den 22. januar kl. 10.00 og frem til august 2023.

Som led i at gøre klar til, at letbanen kører gennem Brøndby fra 2025, vil der foregå en række trafikomlægninger i vejkrydset Sydgårdsvej-Søndre Ringvej.

Vejkrydset betjener b.la. også rampetrafikken for Holbækmotorvejen.

Fra søndag den 22. januar kl. 10.00 vil det ikke være muligt at svinge til venstre fra syd, dvs. benytte tilkørselsrampen til Holbækmotorvejen. De øvrige svingbevægelser i krydset er uændret i denne indledende fase.

Trafikanter henvises til at følge omkørselsruten, og man må forvente en forlænget rejsetid på ca. 10-20 minutter i myldretiderne.

Trafikomlægningen sker i forbindelse med, at Aarsleff udfører arbejde for Hovedstadens Letbane. 

Du kan holde dig orienteret om trafikomlægninger på www.dinletbane.dk/trafik eller www.trafikinfo.dk

Tak for forståelsen.  

Letbanen får to stop i Brøndby og ruller ud på sin første tur i 2025. Derfor skal Ring 3 i de kommende år bygges om og udvides for at gøre plads til letbanen.

Kontakt

Teknik- og Miljøforvaltningen

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

teknik@brondby.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Telefontider

Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

Sidst opdateret den 20. januar 2023
Skrevet af Brøndby Kommune