Ekstra trafik: Cykelløb kommer til Brøndby

Et cykelløb for veteraner kan give lidt ekstra rejsetid på flere veje i Brøndby Kommune.

Mandag d. 12. juni vil der være ekstra mange på den tohjulede i Brøndby Kommune. DIF Soldaterprojekt afslutter nemlig et ni-dages cykelløb i Brøndby. Cykelløbet hedder Ride4Rehab og er for veteraner.

I år cykler veteranerne i samlet gruppe i mål, og der kan derfor være lidt ekstra rejsetid mellem kl. 14-16. Ingen veje vil blive afspærret, da løbet primært foregår på cykelstier, men der vil også være noget cykeltrafik på vejene. Det er især på Østbrovej i sydlig retning, Park Allé i østlig retning og Borgmester Kjeld Rasmussens Boulevard i sydlig retning, at der vil være ekstra trafik.

Du kan læse mere om cykelløbet her.

Kontakt

Kommunikationsteam

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

kommunikation@brondby.dk

Sidst opdateret den 07. juni 2023
Skrevet af Brøndby Kommune