Sådan stiller du op til kommunalvalget

Der er kommunalvalg tirsdag den 16. november 2021. Alle, der kan stemme til kommunalvalget, kan også vælges til kommunalbestyrelsen.

Når der den 16. november er kommunalvalg, skal der i Brøndby Kommune vælges 19 medlemmer til kommunalbestyrelsen for perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025.

Her kan du læse mere om hvem, der kan stille op og hvad det kræver at stille op til Brøndbys kommunalbestyrelse. 

Hvem kan stille op til kommunalvalget?

For at stille op til kommunalvalget skal du kunne stemme til valget. Det vil sige, at du skal være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen og enten:

  • være dansk statsborger
  • være statsborger i et andet EU-land
  • være statsborger i Island eller Norge eller
  • uden afbrydelse har boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

På Borger.dks hjemmeside om valgbarhed kan du læse mere om de nærmere regler for hvem der kan stille op til kommunalvalget.

Hvordan stiller du op til valget?

Hvis du ønsker at opstille til valget, skal du først beslutte, om du vil:

  • opstille alene
  • opstille for et parti, der er repræsenteret i Folketinget
  • opstille for en lokal borgerliste.

Alle, der opstiller til kommunale valg, opstiller på kandidatlister. Uanset hvordan du ønsker at stille op, skal du derfor udfylde en blanket (kandidatliste) med en række oplysninger.

Du kan få udleveret blanketten til kandidatlisten hos Birgitte Thygesen, Staben for Politik, Jura og Kommunikation, Brøndby Rådhus, Park Alle 160, 2605 Brøndby, tlf. 43 28 21 12, mail: staben@brondby.dk

De partier/lister, der i forvejen er valgt ind i Brøndby Kommunalbestyrelse, kan efter anmodning blive fritaget for kravet om indsamling af stillere (vælgere).

Sådan indleverer du kandidatlisten uden stillere

Kandidatlisten må højest indeholde 23 kandidatnavne.

De partier/lister, der blev valgt ind i Brøndby Kommunalbestyrelse ved kommunalvalget i 2017, og som tirsdagen 9 uger før valgdagen (14. september 2021) fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, kan efter anmodning blive fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal vælgere i kommunen som stillere.

Anmodningen sker ved angivelse på kandidatlisten.

Indlevering af en kandidatliste uden stillere kan ske tidligst tirsdag den 31. august 2021 og senest tirsdag den 14. september 2021, kl. 12. Kandidatlisterne skal indleveres til Staben for Politik, Jura og Kommunikation, Park Alle 160, 2605 Brøndby. Kontakt Birgitte Thygesen på tlf. 43 28 21 12.

Sådan indleverer du kandidatlisten med stillere

Kandidatlisten må højest indeholde 23 kandidatnavne.

Alle øvrige partier/lister, der ønsker at stille op til valg til Brøndby Kommunalbestyrelse, skal indlevere en kandidatliste, der er underskrevet af mindst 25 og højest 50 vælgere i kommunen som stillere.

Indlevering af en kandidatliste med stillere kan ske tidligst tirsdag den 14. september 2021 og senest tirsdag den 28. september, kl. 12. Kandidatlisterne skal indleveres til Staben for Politik, Jura og Kommunikation, Park Alle 160, 2605 Brøndby. Kontakt Birgitte Thygesen på tlf. 43 28 21 12.

Liste- og/eller valgforbund

Kandidatlister kan indgå i liste- og/eller valgforbund.

Indlevering af anmeldelse om liste- og/eller valgforbund skal ske senest mandag den 4. oktober 2021, kl. 12 i Staben for Politik, Jura og Kommunikation, Park Alle 160, 2605 Brøndby. Kontakt Birgitte Thygesen på tlf. 43 28 21 12.

Foto af kommunalbestyrelsessalen

Brøndby Kommunalbestyrelse

Kommunalbestyrelsen består af 19 medlemmer, som er valgt af Brøndbys borgere til at træffe politiske beslutninger og lede kommunen.

Læs mere om de politisk valgte

Kontakt

Staben for Politik, Jura og Kommunikation

Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby

Tlf. 43 28 28 28

staben@brondby.dk

Sidst opdateret den 02. juli 2021
Skrevet af Brøndby Kommune